Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

28. august 2020 16:22

Fem unge svenske mænd dømt for dobbeltdrab i Herlev

Efter omfattende efterforskning og tæt samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi og en række svenske myndigheder er fem unge svenske mænd her til eftermiddag blevet idømt mellem 20 års fængsel og fængsel på livstid.

Københavns Vestegns Politi

De fem unge svenske mænd var tiltalt for den 25. juni 2019 kl ca. 17:50 at have dræbt to rivaliserende svenske med automatvåben på offentlig vej. Trods at alle de implicerede var svenske statsborgere, skete drabene i Sennepshaven i Herlev. 
På baggrund af intensiv efterforskning, kunne dansk politi få dage efter drabet anholde en af de nu dømte i en lejlighed i Aarhus, og efterfølgende blev de øvrige nu dømte anholdt af svensk politi på Københavns Vestegns Politis foranledning og udleveret til Danmark.

Markant signal

”At det relativt hurtigt lykkedes at identificere og anholde gerningsmændene, skyldes rigtig godt efterforskningsarbejde og et endog meget tæt samarbejde mellem politi og anklagemyndighed på begge sider af Sundet,” siger senioranklager Rasmus Kim Petersen og fortsætter.
Selv om der var tale om et opgør mellem to svenske bander, har Retten i Glostrup vurderet, at de fem tiltalte også kunne dømmes efter den særlige bandeparagraf 81a. I den forbindelse udtaler senioranklageren:
”Dommen sender et markant signal til svenske bandekriminelle om ikke, at tage deres konflikter med til Danmark.” 
Forskellen i straf til de fem dømte skyldes, at to af gerningsmændene var under 18 år, da de begik deres forbrydelse. I henhold til dansk lov kan de derfor maximalt idømmes 20 års fængsel. Det er første gang i Danmark, at der er udmålt en så langvarig straf til gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet.
De dømte blev samtidig idømt udvisning af Danmark for bestandigt, når deres afsoning er afsluttet.

Alle fem dømte ankede dommen

Pressekontakt:

Senioranklager Rasmus Kim Petersen - 40234578
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

27. august 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner til voldsepisode på Damhustorvet

Københavns Vestegns Politi søger vidner til en voldsepisode, som fandt sted på Damhustorvet i Rødovre omkring klokken 01.10 natten til søndag den 16. august.

18. august 2026

Københavns Vestegns Politi

To køretøjer beslaglagt for vanvidskørsel

Københavns Vestegns Politi beslaglagde i weekenden to køretøjer efter markante hastighedsovertrædelser i Hvidovre og Glostrup. Begge sager behandles som vanvidskørsel.

5. august 2026

Københavns Vestegns Politi

ANHOLDT: Politiet efterlyser mand i våbensag fra Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi efterlyser en 21-årig mand, som mistænkes for at have forbindelse til to skarpladte pistoler, der blev fundet ved en ransagning af en lejlighed i Vallensbæk.