Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

16. september 2026 14:59

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.

Foto af stor lattergaspatron

Den 33-årige blev anholdt mandag klokken 17.15 på en sti i Rødovre med 23 flasker lattergas og desuden sigtet for at have solgt fire andre flasker kort forinden. 

Det var langt fra første gang, politiet tog ham i at sælge lattergas, og denne gang blev han anholdt med henblik på fremstilling i grundlovsforhør.

Tirsdag sad han på anklagebænken ved Retten i Glostrup sigtet for ikke mindre end 18 handler med lattergas siden februar. 

Ifølge sigtelserne havde han ved handlerne solgt i alt 470 flasker med hver 670 gram lattergas til en samlet værdi af cirka
100.000 kroner på offentligt tilgængelige steder i Ballerup, Rødovre, Gladsaxe, Søborg, Albertslund og Herlev.

»Politiet har gjort et grundigt arbejde med at samle og belyse de mange handler, som den 33-årige løbende er blevet sigtet for,« siger senioranklager Mie Schjøtt-Kristensen, Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Udover ubetinget fængsel i tre måneder konfiskerede retten hans fire mobiltelefoner, 276 flasker lattergas og næsten 32.000 kroner indtjent på det ulovlige lattergassalg. 

Han erkendte sig skyldig. Han tog betænkningstid mht. evt. anke. 

 

Fortsat fokus på handel med lattergas

De mange handler blev efterforsket og dokumenteret i et samarbejde mellem politikredsens patruljetjeneste og det centrale sagscenter:

”Lattergas hører ikke hjemme på gaden, og vi går målrettet efter dem, der sælger det ulovligt,” siger politikommissær Emil Weng Hansen, Københavns Vestegns Politi.

 

Reglerne om lattergas blev skærpet i 2023

Danmark fik i 2020 en særlig lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere. Reglerne blev skærpet den 1. juli 2023, hvor loven samtidig blev ændret til den nuværende lattergaslov om markedsføring og besiddelse af lattergas.

Lattergas må ikke markedsføres til personer under 18 år, og det er forbudt at markedsføre lattergas til beruselsesformål uanset mængden.

Det er desuden som udgangspunkt forbudt at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. 
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.