Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

2. april 2020 13:34

Hold øje med hinandens huse - også i denne tid

Selv om der er en væsentlig nedgang i antallet af indbrud i disse uger, så er der stadig aktive indbrudstyve på Vestegnen

Københavns Vestegns Politi

Antallet af indbrud på Vestegnen er i disse uger mere end halveret. Men tallet skal længere ned. Derfor kommer Indbrudsgruppen under Københavns Vestegns Politi med denne opfordring:
”I denne corona-tid, hvor mange arbejder hjemmefra, vil vi opfordre til, at man bruger lidt af tiden på det gode naboskab og holder øje med hinandens huse”, siger lederen af Indbrudsgruppen, politikommissær Tue Lauenblad.
Så kig over hækken, hils på alle du møder på vejen (i god afstand, naturligvis) og ring til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt.
”Indbrudsgruppen arbejder fokuseret og offensivt med at opklare indbrud på Vestegnen– også når der er corona-epidemi. Så kontakt os endelig – vi er klar til at hjælpe”, siger Tue Lauenblad.

Har du brug for politiets assistance, så svarer vi døgnet rundt på 114 – og 112, hvis det er akut

 

Pressekontakt:

Leder af Indbrudsgruppen, politikommissær Tue Lauenblad 51324658
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

5. november 2026

Københavns Vestegns Politi

Narkohandler idømt fængsel og udvisning

En 27-årig mand fra Ballerup er ved Retten i Glostrup idømt tre et halvt års fængsel for omfattende narkotikakriminalitet og to tilfælde af grov vold. Retten har samtidig besluttet, at manden skal udvises af Danmark for bestandig.

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.