Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

13. februar 2023 09:19

Lokalbetjente - nu også på løbehjul

Lokalbetjentene i nærpolitienhederne i Gladsaxe og Ishøj kører nu også rundt i lokalområdet på elektriske løbehjul.

Lokalbetjente på løbehjul i Ishøj

Ja, du så rigtigt. Nu patruljerer politiet også på løbehjul. 
 
Lokalpolitiets nærpolitienheder i bycentrene i Høje Gladsaxe og Ishøj har nyligt udvidet deres vognpark med elektriske løbehjul. 
 
I forvejen råder de over biler, cykler og solidt fodtøj:
 
”Med løbehjul kan vi nemt køre ud, være til stede i vores nærmeste lokalområde og hurtigt komme tilbage i nærpolitienheden, hvis nogen hellere vil tale med os der,” siger chefen for lokalpolitiet på Vestegnen, politiinspektør Allan Nyring, Københavns Vestegns Politi. 
 
I lokalpolitiet ønsker vi, at vores borgere oplever os som fleksible og tilgængelige, og det mener vi, løbehjulene kan bidrage til, tilføjer lokalpolitichefen. 
 
Elektriske løbehjul følger færdselsreglerne for cykler og kan altså køre på cykelstier. Lokalbetjentens erfaringer er indtil videre positive:
 
”Politi på løbehjul vækker flere smil og hyggelige kommentarer end cyklen, og betjentene føler, at de kommer tættere på borgerne end i en patruljevogn,” siger Allan Nyring.
 
Løbehjulene har ikke blå blink eller udrykningshorn, tilføjer han, kun batteri, bremser og lys. De har en tophastighed på 20 kilometer i timen og en rækkevidde på 30 kilometer. 

 

Åbningstider i nærpolitienhederne

Mandage fra klokken 9 til 14.
Onsdage fra klokken 17 til 22.
Fredage fra klokken 9 til 14.
 

Her finder du nærpolitienhederne

Ishøj Bycenter, Ishøj Østergade 45, 2635 Ishøj 
Nærpolitienheden i Ishøjs hjemmeside

Høje Gladsaxe Center, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2860 Søborg.
 Nærpolitienheden i Høje Gladsaxes hjemmeside 

Her finder dine lokale betjente 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.