Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. maj 2026 13:51

Markante fængselsdomme for grove selvtægtsoverfald

En gruppe på seks personer er i dag ved Retten i Glostrup idømt fængselsstraffe på op til fem et halvt år for en række grove overfald på personer, som gruppen mistænkte for pædofili. Overfaldene fandt sted flere steder i Hovedstadsområdet

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

De seks dømte – fem mænd og en kvinde – stod bag planlagte overfald på i alt 10 personer. Overfaldene skete blandt andet i Albertslund, Vallensbæk, Brøndby Strand og på Amager Fælled.

 

Retten idømte i dag gruppens leder fem et halvt års fængsel. De øvrige mænd fik fængselsstraffe på henholdsvis fire måneder samt tre domme på tre års fængsel. Kvinden i sagen, som fungerede som lokkedue, blev idømt tre et halvt års fængsel.

”Det er den hidtil mest omfattende sag af den her type selvtægtssager, vi har set herhjemme,” siger en af sagens anklagere Oliver Hjeresen.

 

Omfattende efterforskning førte til anholdelser

Gruppen blev anholdt af Københavns Vestegns Politi i juni sidste år efter omfattende efterforskning.

Ifølge sagen havde gruppen organiseret sig med det formål at opsøge og udsætte personer for voldelige overfald som selvtægt, fordi gruppen mente, at personerne var pædofile.

 

”Når man tager loven i egen hånd på den måde, som de tiltalte har gjort her, er det ikke alene en forbrydelse mod de enkelte ofre. Det er en alvorlig trussel mod vores retssamfund,” siger Oliver Hjeresen.

 

To af de dømte modtog dommen, mens fire tog betænkningstid i forhold til eventuel anke.

 

”Jeg er glad for, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at de tiltalte skulle idømmes lange fængselsstraffe for deres handlinger,” siger Oliver Hjeresen og fortsætter:

”Ikke mindst er jeg glad for, at det takket være et solidt stykke politiarbejde sidste forår lykkedes at sætte en stopper for gruppen og deres samfundsundergravende adfærd.”

 

Retten har bestemt at fem af de dømt skal være forsat varetægtsfængslet.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.