Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

5. august 2026 13:35

ANHOLDT: Politiet efterlyser mand i våbensag fra Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi efterlyser en 21-årig mand, som mistænkes for at have forbindelse til to skarpladte pistoler, der blev fundet ved en ransagning af en lejlighed i Vallensbæk.

(opdatering 090826: Efterlyste er blevet anholdt og derfor er navn, foto mv. taget ned fra vores hjemmeside. Vi opfordrer medierne til at gøre det samme.)

 

Københavns Vestegns Politi efterlyser xxx, som er mistænkt for overtrædelse af våbenloven.

 

 

 

Torsdag ransagede politiet en lejlighed i Vallensbæk. Her fandt politiet blandt andet hash, skunk, et større kontant beløb, som formodes at stamme fra narkotikahandel, samt to skarpladte pistoler.

 

I forbindelse med ransagningen anholdt politiet en 32-årig mand. Han blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger. Den 32-årige nægter sig skyldig og har taget forbehold for at kære kendelsen.

 

I forbindelse med grundlovsforhøret udtaler anklager Albert Taleshan:

 

"Der er grund til at glæde sig over at de to pistoler nu er væk fra gaden."

 

Mistænkes for forbindelse til våbnene

Den videre efterforskning har ført til, at Københavns Vestegns Politi nu mistænker den efterlyste mand for også at have forbindelse til de to skarpladte pistoler og ønsker ham anholdt.

 

"Han ved godt, at vi leder efter ham - og han kan lige så godt melde sig," siger politikommissær Tue Lauenblad, Københavns Vestegns Politi.

 

Har du oplysninger?

Har du oplysninger om den efterlystes opholdssted eller færden, bedes du kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

21. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Trodsede frygt og anmeldte voldtægt: Gerningsmand idømt fire års fængsel

En kvinde anmeldte en voldtægt, selvom hun var bange for manden bag overgrebet. Få timer senere blev en 26-årig mand anholdt, og nu er han sendt i fængsel med en forhøjet straf på fire års fængsel.

14. oktober 2026

Københavns Vestegns Politi

Ustraffet narkohandler idømt otte års fængsel

Efter en rutinemæssig politikontrol i Avedøre skal en før ustraffet 31-årig mand nu otte år i fængsel for handel med store mængder hård narkotika.

29. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Syv års fængsel for kokain og opbevaring af våben

En 23-årig mand er idømt syv års ubetinget fængsel for at besidde 700 gram kokain til videresalg og et våbenlager.