Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

3. januar 2025 10:53

Politiet efterforsker drab i Hvidovre

Yngre mand fundet død i lejlighed - en mistænkt fremstilles i grundlovsforhør senere i dag

Blå blink på patruljevogn

Foto: Peter T. Staggemeier

Københavns Vestegns Politi efterforsker et drab på en yngre mand, som blev fundet livløs i en lejlighed på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre kort før midnat.

 

Politiet rykkede ud efter en anmeldelse om larm fra lejligheden. På stedet blev en yngre mand fundet livløs som følge af mulige knivstik og kort efter erklæret død. Uden for lejligheden fandt politiet en hårdt såret mand, der angiveligt var sprunget fra lejlighedens vindue på 3. sal.

 

Den sårede mand er mistænkt for drabet og fremstilles in absentia i grundlovsforhør i Retten i Glostrup senere i dag. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

 

Borgere der har oplysninger om sagen, bedes kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43861448.

 

Den afdøde er endnu ikke identificeret og Københavns Vestegns Politi er fortsat til stede i området for at skabe klarhed over hændelsesforløbet. Vi beder om forståelse for, at yderligere detaljer ikke kan deles af hensyn til efterforskningen.


Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

18. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Dømt for flere voldtægter

En 43-årig mand fra Brøndby Strand er idømt fem års fængsel for gentagne voldtægter af sin daværende hustru og voldtægt af en kvinde, som han kørte som taxachauffør. Han blev samtidig udvist af Danmark i 12 år.

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.