Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

31. maj 2022 15:23

Sigtet for at besidde en børnesexdukke

Københavns Vestegns Politi har rejst sigtelse mod en 25-årig mand for at besidde en børnesexdukke. Sagen er den første af sin art efter børnesexdukker blev kriminaliseret den 1. marts i år.

Nærbillede af politibil nedefra

Under efterforskning af en sexkrænkelsessag, hvor blandt andet en 14-årig pige blev forsøgt afpresset til at sende intime fotos af sig selv, beslaglagde efterforskere et dukke-underliv hos den 25-årige mistænkte gerningsmand.

Dukke-underlivet var fremstillet til et seksuelt formål, og var udformet som en del af et barns krop ifølge efterforskernes vurdering.

Den 1. marts trådte en ny bestemmelse i kraft, hvorefter den, som besidder en dukke, der fremstår som et barn, og som er konstrueret til et seksuelt formål straffes med bøde eller fængsel indtil et år efter straffelovens § 235a.

”Vi mener, at børnedukke-underlivet er omfattet af den nye børnesexdukke-bestemmelse, og derfor har vi beslaglagt den og rejst sigtelse mod ejeren,” siger politikommissær Tue Lauenblad, leder af efterforskningsafdelingen for kriminalitet i nære relationer ved Københavns Vestegns Politi.

Dukkedelen blev beslaglagt i april, og eftersom efterforskningen stadig pågår, kan politikommissæren ikke frigive flere detaljer fra sagen. Senere skal anklagemyndigheden vurdere, om der kan rejses tiltale efter den nye bestemmelse, og i så fald bliver det op til en domstol at afgøre sagen.

Den 25-årige har endnu ikke taget stilling til sigtelsen.

Straffelovens § 235a

"Den, som fremstiller eller sælger eller på anden måde overdrager en dukke, som fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Den, som besidder en dukke som nævnt i stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år."

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

21. februar 2025

Københavns Vestegns Politi

Lange fængselsstraffe til søskende

Retten i Glostrup har i dag dømt fire søskende for at holde deres bror indespærret i 35 døgn under grove omstændigheder. Retten skærpede en af søstrenes straf, fordi hendes rolle i frihedsberøvelsen var motiveret af offerets seksuelle orientering – og dermed er sagen er den første af sin art i dansk retshistorie.

16. februar 2025

Københavns Vestegns Politi

Frost forude: Is på din forrude kan udløse hård straf

Kører du rundt i trafikken uden at fjerne is og dug fra ruderne, kan det både koste dig bøde og en betinget frakendelse af din førerret. Det har 14 bilister nyligt indset efter at have modtaget deres dom i retten.

6. februar 2025

Københavns Vestegns Politi

Fem mænd dømt for vold med døden til følge

Retten i Glostrup har i dag idømt fem mænd fængselsstraffe på 5 år og 11 måneder for vold med døden til følge. To af de dømte er samtidig blevet udvist af Danmark for bestandigt.