Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

3. december 2021 17:47

Status efter skud i Rødovre

Københavns Vestegns Politi efterforsker fortsat intensivt en skudepisode tidligere i dag på Islevbrovej i Rødovre, hvor to mænd og en dreng blev ramt og kørt på hospitalet. En mand er siden erklæret for død. Politiet beder fortsat vidner henvende sig.

Patruljebil, Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi modtog i dag kl. 11.27 anmeldelse om skyderi i en frisør på Islev Torv på Islevbrovej, hvilket medførte en større politiudrykning. 

De første meldinger lød på, at tre personer var ramt, blev behandlet på stedet og kørt på hospitalet.

En yngre mand blev siden erklæret død på hospitalet. Hans identitet er ikke fastlagt endnu, og de pårørende dermed ikke underrettet.

En 28-årig mand er behandlet for skader, og hans tilstand er nu stabil.

En 15-årig dreng, som var på stedet, pådrog sig en skade i den ene hånd. Han er færdigbehandlet, og hans forældre er informeret. Han går på en nærliggende skole, og Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre.

Efter skudepisoden er to gerningsmænd i sort tøj set løbe væk mod syd ad Sommerfuglevej i retning mod Slotsherrensvej.

”Vi har iværksat en omfattende drabsefterforskning, og vi hører gerne fra alle, som før, under eller efter har bemærket noget i relation til episoden,” siger politikommissær Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi.

Han tilføjer, at efterforskningen, som endnu er på et tidligt stadie, fortsætter og skal klarlægge hændelsesforløbet og motiverne bag.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

17. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Lattergas-screener: Tre bilister dømt for lattergaskørsel

Retten i Glostrup har nu dømt tre bilister for at køre med lattergas i blodet. I alle tre sager indikerede et screeningsapparat, som politiet aktuelt tester, lattergas i førernes udåndingsluft. Efterfølgende blodprøver påviste lattergas i blodet.

16. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Fængselsstraf til lattergaspusher

En 33-årig mand fra Brønshøj skal tre måneder i fængsel for 18 handler med i alt 470 flasker lattergas forskellige steder på Vestegnen.

15. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved Brøndby-FCK kamp

Københavns Vestegns Politi indfører visitationszone i forbindelse med søndagens fodboldkamp mellem Brøndby IF og FCK.