Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. september 2024 15:36

Syv hooligans dømt for ulovlig tvang

Syv unge mænd hver idømt fem måneders fængsel i sag om fodboldtrøje

Glostrup Ret, Københavns Vestegns Politi

Foto: Rigspolitiet

De syv personer i aldersgruppen 18 til 28 år var tiltalt for den 18. august 2023 at have overfaldet tre unge mænd i Hvidovre. Ifølge tiltalen tvang de den ene mand til at aflevere sin fodboldtrøje, og de syv hooligans udsatte ham og de to andre for vold. Under overfaldet var gerningsmændene maskeret.

 

De syv mænd blev her til eftermiddag ved Retten i Glostrup idømt hver 5 måneders fængsel for ulovlig tvang og vold.

 

Københavns Vestegns Politi igangsatte en intensiv efterforskning af sagen, blandt andet på baggrund af korrespondance mellem de syv mænd på et socialt medie. Herefter blev de i løbet af et par uger anholdt, og hovedparten af dem har også siddet varetægtsfængslet i en periode.

 

"Dommen viser, at retssystemet ikke tolererer meningsløs vold, der begås i forskellige fodboldklubbers navn. Det er især værd at bemærke, at selvom de var ustraffede, fik de et klart rødt kort i form af en længerevarende ubetinget frihedsstraf,” siger anklager Mathias Johannsen om dommen.

 

Alle syv har samtidig fået karantæne fra fodboldkampe. To af dem har indbragt karantænen for retten, og Retten i Glostrup afsiger kendelse om en uge.

 

Tre af de dømte har anket dommen til landsretten – de øvrige bad om betænkningstid. 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

6. juli 2026

Københavns Vestegns Politi

ANHOLDT Efterlysning af mand mistænkt for knivstikkeri i Albertslund

Politiet offentliggør nu et billede af en mand, som er mistænkt for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Albertslund

23. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

Tillykke til alle nyuddannede - pas godt på hinanden under fejringen

Fejr med fornuft og pas godt på hinanden – særligt i trafikken, opfordrer Københavns Vestegns Politi.

18. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

12 års fængsel for planlagt drabsforsøg i Glostrup

En 25-årig mand er blevet idømt 12 års fængsel for et planlagt drabsforsøg, hvor en mand blev skudt i hovedet og overkroppen på en parkeringsplads i et boligområde i Glostrup. Den forurettede overlevede alene på grund af hurtig førstehjælp og efterfølgende livreddende behandling på hospitalet.