Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

6. december 2024 08:30

Tak for dine våben

Politileder retter en stor tak til alle, der benyttede frit lejde-aktionen til at få afleveret ulovlige våben til politiet.

Grafik til frit lejde aktion i 2024

I hele november var der frit lejde for aflevering af ulovlige våben, og resultatet har været rekordstort på landsplan med hele 35.531 indleverede våbeneffekter. Heraf modtog Københavns Vestegns Politi i alt 2.049 genstande.

 

Ved politigården i Albertslund blev der nemlig i løbet af hele aktionen afleveret 612 blankvåben, 580 andre våbentyper som peberspray og lignende, 66 hardball-, signal- og luft- eller fjedervåben og 27 antikke våben.

 

Dertil kommer ikke mindre 755 skydevåben fordelt på 543 geværer, 205 pistoler eller revolvere, syv automatvåben som fx maskinpistoler.

 

”Jeg vil gerne takke borgerne for den store opbakning. Jeres indsats har gjort en forskel og bidraget til, at færre ulovlige våben risikerer at falde i de forkerte hænder,” siger vicepolitiinspektør Søren Enemark, Københavns Vestegns Politi.

 

En række af de afleverede våben og genstande afventer nu vurdering fra Nationalmuseet, der muligvis har interesse i at bevare dem som historiske genstande.

 

Selvom frit lejde-ordningen nu er afsluttet, opfordrer politiet fortsat til, at man kontakter politiet på telefon 114, hvis man finder et våben, fx i forbindelse med rydning af et dødsbo. 

Relateret omtale

Rigspolitiet: Rekord mange våben indleveret under frit lejde (04-12-2024) 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

27. august 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner til voldsepisode på Damhustorvet

Københavns Vestegns Politi søger vidner til en voldsepisode, som fandt sted på Damhustorvet i Rødovre omkring klokken 01.10 natten til søndag den 16. august.

18. august 2026

Københavns Vestegns Politi

To køretøjer beslaglagt for vanvidskørsel

Københavns Vestegns Politi beslaglagde i weekenden to køretøjer efter markante hastighedsovertrædelser i Hvidovre og Glostrup. Begge sager behandles som vanvidskørsel.

5. august 2026

Københavns Vestegns Politi

ANHOLDT: Politiet efterlyser mand i våbensag fra Vallensbæk

Københavns Vestegns Politi efterlyser en 21-årig mand, som mistænkes for at have forbindelse til to skarpladte pistoler, der blev fundet ved en ransagning af en lejlighed i Vallensbæk.