Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

26. august 2025 09:08

To ældre personer fundet døde i Brøndby

Politiet efterforsker omstændighederne efter fund af to døde personer i et hus på Pilevangen

Afspærring

Foto: Rigspolitiet

Mandag eftermiddag modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på en adresse på Pilevangen i Brøndby.

Ved ankomsten til stedet fandt politiet to ældre personer, som var afgået ved døden. Der er angiveligt tale om et ægtepar, hvor den ene ægtefælle er 69 år og den anden er 74 år.

 

”Vi er fortsat i gang med at efterforske, hvad der er sket på stedet. Der er ingen indikationer på, at der har været indbrud i huset eller kamp, men hvad der nøjagtig er sket på stedet, er vi fortsat i gang med at afklare,” siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

 

Ægteparrets pårørende er underrettet.

 

Der forestår fortsat en del efterforskning, og Københavns Vestegns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

8. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Efterlyser vidner efter skud i Ishøj

Lidt over midnat natten til i dag rykkede politiet talstærkt ud til anmeldelse om skud i haveforeningen Ishøjgård.

7. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet indfører visitationszone ved fodboldkamp mellem Brøndby og AGF

Københavns Vestegns Politi indfører søndag en visitationszone omkring Brøndby Stadion i forbindelse med fodboldkampen mellem Brøndby IF og AGF.

5. maj 2026

Københavns Vestegns Politi

Tiltalt for drab på barn

En 32-årig mand er tiltalt for drab på en 2-årig dreng i Høje Gladsaxe i december 2025.