Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

15. maj 2020 14:37

Visitationszone i dele af Rødovre forlænges til den 29. maj

Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har i dag besluttet at forlænge visitationszonen i dele af Rødovre kommune til fredag den 29. maj 2020 kl. 18. Det er tredje gang at visitationszonen er blevet forlænget

Oversigtskort visitationszone Rødovre

Politidirektøren besluttede onsdag den 8. april at indføre en visitationszone i dele af Rødovre kommune gældende fra samme aften kl. 20 til fredag den 17. april 2020 kl. 18.
Visitationszonen blev indført, fordi politiet vurderede, at der var en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger, som holder til henholdsvis i Husum og i en del af Rødovre. 

Politiet vurderer fortsat, at der er en igangværende konflikt mellem disse grupperinger, og derfor har politidirektøren besluttet at forlænge visitationszonen med 14 dage til fredag den 29. maj kl. 18. 

I forbindelse med visitationszonen, kan politiet foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk område for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

 

Hensigten er fortsat at genskabe trygheden for borgerne i området ved at sikre, at personer i området ikke bærer våben af nogen art. Københavns Vestegns Politi samarbejder tæt med Københavns Politi i denne forbindelse.

 

Her gælder visitationszonen

Visitiationszonen er afgrænset af Slotsherrensvej, Rødovrevej, Veronikavej, Randrupvej, Damhus Boulevard, Frøslevvej, kommunegrænsen mod Hvidovre kommune, kommunegrænsen mod Brøndby Kommune, Korsdalvej, Rødovre Parkvej, Tårnvej og Slotsherrensvej. 

(Se oversigtskort.)

Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen for nu.

 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

23. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

Tillykke til alle nyuddannede - pas godt på hinanden under fejringen

Fejr med fornuft og pas godt på hinanden – særligt i trafikken, opfordrer Københavns Vestegns Politi.

23. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

Tillykke til alle nyuddannede - pas godt på hinanden under fejringen

Fejr med fornuft og pas godt på hinanden – særligt i trafikken, opfordrer Københavns Vestegns Politi.

18. juni 2026

Københavns Vestegns Politi

12 års fængsel for planlagt drabsforsøg i Glostrup

En 25-årig mand er blevet idømt 12 års fængsel for et planlagt drabsforsøg, hvor en mand blev skudt i hovedet og overkroppen på en parkeringsplads i et boligområde i Glostrup. Den forurettede overlevede alene på grund af hurtig førstehjælp og efterfølgende livreddende behandling på hospitalet.