Uddrag af døgnrapport fra VM i ishockey
I løbet af perioden den 15. maj 2018 kl. 7 til den 16. maj 2018 kl. 7 har politiet registreret en enkelt sag relateret til VM i ishockey i Herning.
En bortvisning af en 26-årig mand er det seneste døgns eneste sag fra VM i ishockey.
Tirsdag kl. 19.55 måtte en patrulje ved Jyske Bank Boxen hjælpe kontrollørerne med at bortvise en beruset 26-årig mand fra fanzonen ved VM i ishockey. Da manden ikke ville forlade stedet og samtidig udtalte fornærmende tiltale af politiets patrulje, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Eventuelle opfølgende henvendelser kan ske til politikredsens pressetelefon, tlf. 7242 3514.