Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

30. september 2019 08:00

154 kilometer i timen på landevej

12 gange har Midt- og Vestjyllands Politi stoppet hollændere for voldsomme fartoverskridelser

En bilist kører 154 kilometer i timen på almindelig landevej.

En bilist kører 154 kilometer i timen på almindelig landevej. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

12 gange er hollændere i løbet af det seneste års tid blevet taget for alvorlige fartoverskridelser på vestjyske landeveje og motorvej. Midt- og Vestjyllands Politi har systematisk med civile videobiler overvåget strækninger fra den sydlige kredsgrænse til Thyborøn og dokumenteret, hvordan flere biler på hollandske plader kører alt for stærkt – helt op til 154 kilometer i timen på almindelig landevej og 183 kilometer i timen på motorvej. De tolv sager dækker over i alt seks forskellige personer.

Efterforskningen har vist, at det i de konkrete tilfælde har været hollandske fiskere, der gennem natten er kørt op gennem Tyskland, fortsat op gennem Jylland for så at ende i Thyborøn for at fiske. Undervejs har de hollandske fiskere altså kørt alt for stærkt på landsdelens veje.

Når Midt- og Vestjyllands Politi har kunnet sætte en stopper for de hollandske fartsyndere, så er det takket være et vigtigt tip fra en borger i lokalområdet, der undrede sig over, at han så hyppigt mellem klokken 4 og 6 om morgenen blev overhalet af udenlandske biler med meget høj fart.

I de 12 sager har Midt- og Vestjyllands Politi udskrevet bøder mellem 2.500 kroner og 7.500 kroner. I syv tilfælde har det også udløst en betinget frakendelse af kørekortet, mens én har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet. I en sag, der endnu ikke er afsluttet, står endnu en hollandsk fisker til at blive frakendt kørekortet ubetinget.

Denne uge kører dansk politi i øvrigt en landsdækkende hastighedskampagne.

Generelt er de civile videobiler et vigtigt redskab i politiets arbejde for at gøre trafikken mere sikker. Ud over hastighed har bilerne eksempelvist fokus på spirituskørsel, hensynsløs kørsel, uopmærksomhed og håndboldt mobiltelefon og GPS-udstyr.

 

Pressekontakt

- Jørgen Christensen, politikommissær, leder, Operativ Færdsel, Midt- og Vestjyllands Politi:
40166726.

 

Dokumentation

- Billeddokumentation og videomateriale er tilgængeligt for pressen på forespørgsel.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

19. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Udenlandske fartsyndere lægger millioner i statskassen

41 millioner kroner - så mange penge har udenlandske bilister på halvandet år lagt i statskassen, efter Politiets Administrative Center har fået bedre mulighed for at sende bøder til fartsyndere uden for landets grænser.

18. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire udlændinge varetægtsfængslet for tyveri af entreprenørmaskine

Onsdag blev fire polske mænd varetægtsfængslet for at have stjålet en minilæsser fra en byggeplads i Silkeborg.

16. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Visitationszoner i Herning ophæves

Midt- og Vestjyllands Politi har vurderet, at der ikke længere er grundlag for at have visitationszoner i Herning. De to visitationszoner er derfor ophævet fra i dag, tirsdag den 16. juni 2026, klokken 17.