Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

19. april 2024 12:22

19 klip og to frakendelser: Pas på hastigheden - også i weekenden

Nogle timers fartkontrol gav sidste weekend 140 hastighedssager. Sænk farten - det er afgørende for ulykkens
alvor.

Lørdag den 13. april fra eftermiddag til efter midnat målte Midt- og Vestjyllands Politi i en ATK-indsats på Vildsundvej ved Sundby på Mors 140 hastighedsovertrædelser.

På strækningen er den tilladte hastighed 70 km/t. Ud af de 140 sager om overskridelse var flere sager med trafikanter, der har haft meget høj fart på strækningen.

I alt 19 sager havde en hastighedsoverskridelse på mere end 30 procent. De 19 sager resulterer i et klip i kørekortet til føreren. I to sager bliver føreren betinget frakendt kørekortet, da hastighedsovertrædelsen var mere end 60 procent over fartgrænsen.

"Det er for mange sager med for høj hastighed. Fra undersøgelser ved vi, at for høj fart er medvirkende faktor i 4 ud af 10 dødsulykker. Den høje hastighed har direkte sammenhæng med, hvor alvorlig ulykken bliver, siger politikommissær Lilian Jensen, fra trafiksektionen ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

"Der blev målt hastigheder på 108, 129 og 137 km/t på strækningen med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Det ligger klart i den høje ende. Målingerne viser jo, at der er en god grund til at holde vores kontroltryk - også i weekenden. Så rådet op til endnu en weekend må være, sænk farten", siger politikommisæren.

Rådet for Sikker Trafik har samlet mere data om fart på vejene på hjemmesiden her.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.