Spring til hovedindhold

Forslag

64-årig mand fra Viborg-egnen dømt for vold

En 64-årig mand skal seks måneder i fængsel, efter han i dag blev fundet skyldig i vold og forsætlig fareforvoldelse. Blandt andet er den 64-årige mand dømt for at have påkørt to kvinder med sin bil og for at have bakket i høj fart med en mand hængende fast i fordøren, så manden endte med at blive kørt over.

Det er to tilfælde af vold og et tilfælde af forsætlig fareforvoldelse, som en 64-årig mand i dag, den 31. maj 2024, ved Retten i Viborg er blevet dømt for.
Det første voldstilfælde er fra den 14. september 2023. Her er manden fundet skyldig i at have givet en 66-årig kvinde et slag i ansigtet med knyttet hånd. Noget, der foregik i et skovstykke ved Skals. Det næste skete cirka en måned senere - den 13. oktober 2023 - ved Viegård Stutteri nær Skals. Her er manden fundet skyldig i at have påkørt to kvinder med sin bil og for med høj fart at have kørt frem mod to andre personer. Ved samme lejlighed er han fundet skyldig i forsætlig fareforvoldelse ved i høj fart at have bakket med sin bil, mens en 52-årig mand holdt fast i fordøren og endte med at falde ned på jorden, hvor han blev kørt over af bilens forhjul og derved blev alvorligt kvæstet.

Retten valgte at idømme den 64-årige mand en straf på seks måneders ubetinget fængsel.

"Jeg er tilfreds med, at retten har dømt i alle forhold. Og en straf på seks måneders ubetinget fængsel til en 64-årig, der er ustraffet for personfarlig kriminalitet, viser også, at det er en grov sag, vi har med at gøre", siger senioranklager Iben Bøttker, der har ført sagen for anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

 

Mister kørekort

Manden blev desuden ubetinget frakendt sin førerret i et år, så han nu ikke må føre nogen form for motordrevet køretøj, der kræver kørekort, bortset fra lille knallert.

Sagen er blevet behandlet hen over fire dage ved Retten i Viborg. Manden ankede på stedet til frifindelse for alle forhold.

Særligt til pressen:

Ved flere spørgsmål kan pressen kontakte senioranklager Iben Bøttker, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 6163 0349

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

17-årig svensk pige dømt for drabsforsøg

En svensk pige er i dag blevet fundet skyldig i drabsforsøg. Som 15-årig var hun sammen med en 14-årig svensk pige hyret til at dræbe en mand i Lind nær Herning.

26. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Forny dit jagttegn inden 1. april og undgå bøvl og ekstraudgifter

Hvert år får et antal jægere unødigt ekstraudgifter til en ny våbentilladelse, fordi jægerne ikke har fornyet deres jagttegn inden 1. april. Tjek digital post for sikker bekræftelse på, at jagttegnet er fornyet.

25. marts 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

To varetægtsfængslet i sag om rufferi

En mand og en kvinde er sigtet for rufferi efter indsats på en række adresser, hvor politiet mener, de sigtede har stået for ulovlig bordeldrift.