Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

15. november 2024 12:30

67-årig dømt for vold i forbindelse med juletræstænding

En 67-årig viborgenser blev i dag idømt 20 dages betinget fængsel for vold begået i forbindelse med en juletræstænding i Viborg for omkring to år siden.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog efter juletræstændingen på Hjultorvet i Viborg fredag den 2. december 2022 en anmeldelse om vold. En dengang 65-årig mand havde taget fat i en 48-årig mand, der holdt et skilt med et klimabudskab. Den 65-årige havde ifølge anmeldelsen slynget den 48-årige mand omkuld på jorden, hvor den 65-årige havde fastholdt den 48-årige og vredet armen om på ham.

Cirka tre måneder efter juletræstændingen rejste anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi tiltale mod den 65-årige mand for vold efter straffelovens § 244, stk. 1. I dag, den 15. november 2024, blev den nu 67-årige mand så dømt for den voldelige adfærd. Retten i Viborg idømte manden 20 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

Den 67-årige udbad sig betænkningstid i forhold til ankespørgsmålet.

 

Særligt til pressen

Ved flere spørgsmål kan pressen kontakte anklagerfuldmægtig Nicki Akiros, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 2489 0187

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.