Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

23. november 2021 14:15

Black Friday 2021 = Ctrl C + Ctrl V

Traditionerne gentager sig, og det samme gør vores budskaber. På fredag er det blevet tid til den årlige Black Friday-shopping, og da COVID-19 igen fylder meget i vores samfund, forventes også store dele af dette års tilbudshandel at foregå digitalt. Derfor gentager vi også gerne os selv fra sidste år og kopierer vores budskab: Pas på, du ikke bliver snydt, når du handler på nettet!

På fredag er det igen blevet tid til det amerikanske shoppingfænomen Black Friday, som efterhånden også er blevet en fast efterårstradition hos danskerne. Men med de mange købeglade kunder kommer desværre også altid nogle få, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

 

For det er nemlig ikke kun de tilbuds-shoppende, der sidder klar til at gøre sig et godt kup.

 

Igen i år forventes meget af handlen til Black Friday at foregå digitalt, og derfor skal du også igen i år være ekstra opmærksom og udvise stor forsigtighed, når du handler på nettet.

 

For når traditionerne gentager sig, gentager de digitale svindleres ageren sig også. Det kunne eksempelvis være, at de i stedet for at købe en billig julegave til sig selv eller én, de holder af, hellere vil forsøge at snyde dig, når du surfer rundt efter et godt tilbud.

 

Vær ekstra opmærksom

I forhold til de forgangne år har Black Friday-handlen på grund af coronavirus også i et endnu større omfang end tidligere rykket sig fra den fysiske handel i butikkerne til den digitale nethandel. Derfor vil vi igen i år have et stort fokus på at forebygge og bekæmpe de digitale svindlere. Tricktyvene ved nemlig også godt, hvor og hvordan de bedst kan have held med at snyde dig.

 

Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du planlægger at foretage en god handel nu på fredag, og tænk altid over, om et tilbud er for godt til at være sandt – for så er det det nok også!

 

Her kommer nogle gode råd:

Brug en virksomhed du har tillid til – kig efter e-mærket på hjemmesiden, da det indikerer, at hjemmesiden er vurderet til at være lovlig.

Være opmærksom på, hvilket sprogbrug der er på hjemmesiden. Hvis sproget er uklart eller uforståeligt, kan det betyde, at der er tale om en svindelside fra udlandet.

Læs altid punktet ”Om os” på hjemmesiden. Det kan give dig et indtryk af, om der er tale om en legal virksomhed.

Se efter virksomhedens fysiske adresse. Svindelsider har ofte ikke angivet en fysisk adresse, men blot en mulighed for at kontakte firmaet via nettet.

Betal med Kreditkort, Paypal eller Mobilepay - brug aldrig bankoverførsel.

Udlever aldrig personlige oplysninger (fx: nem-id, password, kreditkort-nr).

 

Hvis uheldet alligevel er ude, er det vigtigt, at du får ringet 114 og anmeldt episoden til politiet, samt at du husker at få spærret dine kort hos dit pengeinstitut.

 

Find flere gode råd på linket her: https://politi.dk/oekonomisk-svindel-paa-nettet/forebyg-oekonomisk-svindel-paa-nettet/undgaa-fuphjemmesider

 

Kontaktoplysninger:

For yderligere kan pressen rette henvendelse til vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Ralf Hove Larsen på telefonnummer 51 70 46 11.

 

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

22. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

Ingen forbrydelse bag dødsfald i Struer søndag

En 20-årig mand blev søndag fundet død på en adresse i Struer. Obduktionsrapporten viser, at manden døde af naturlige årsager.

19. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

19 klip og to frakendelser: Pas på hastigheden - også i weekenden

Nogle timers fartkontrol gav sidste weekend 140 hastighedssager. Sænk farten - det er afgørende for ulykkens alvor.

15. april 2024

Midt- og Vestjyllands Politi

35-årig dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for drabsforsøg

En 35-årig mand blev i dag dømt for to drabsforsøg, efter han den 13. september 2023 stak et ældre ægtepar med kniv. Retten dømte manden til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.