Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

27. august 2021 15:26

Fængsel og udvisning for drab i Gullestrup

En 39-årig mand blev i dag fundet skyldig i drab på en 51-årig mand i Gullestrup.

En 39-årig mand skal 12 år i fængsel og er derefter udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Sådan lød konklusionen, da der i dag, fredag den 27. august 2021, faldt dom i sagen om drabet på en 51-årig mand i Gullestrup.

Den 51-årige mand blev den 14. juli 2020 fundet knivdræbt i sit hjem. Den 39-årige nu dømte mand blev dagen efter anholdt og har siden siddet varetægtsfængslet. Han har under retssagen erkendt, at han var til stede, da den 51-årige mand i juli 2020 blev dræbt, og at det var ham, der påførte offeret skaderne, men han har forklaret, at han handlede i nødværge.

Retten vurderede imidlertid beviserne anderledes og dømte den 39-årige mand skyldig i manddrab. Han skal altså nu 12 år i fængsel og er udvist af Danmark.

”Alt i alt er jeg tilfreds med dommen, da retten har haft samme vurdering af nødværge spørgsmålet som anklagemyndigheden, ligesom der er sket udvisning med et indrejseforbud for bestandig. I forhold til nødværge spørgsmålet lagde retten blandt andet vægt på, at den dømte havde mulighed for at forlade dræbtes bopæl i stedet for at hente en kniv. For så vidt angår straffen var min påstand fængsel i 14 år, da det var min opfattelse, at der var nogle skærpende omstændigheder, navnlig på grund af tilfældene af tyveri fra afdøde efter drabet. Et flertal af rettens medlemmer fandt dog, at en straf på 12 års fængsel var passende, hvilket også er udgangspunktet i drabssager”, siger anklager Jakob Kjær fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 39-årige mand blev også dømt for tyveri fra den dræbtes bopæl.
En 49-årige kvinde blev delvis dømt for hæleri ved at have opbevaret nogle af tyvekosterne. Hun blev idømt 60 dages fængsel, som omfattede 30 dage fra en tidligere dom.

Sagen har kørt som en nævningesag ved retten i Herning.

Den 39-årige mand tog betænkningstid, og han blev fortsat fængslet efter dom.
Den 49-årige kvinde ankede til formildelse.

 

Særligt til pressen

For yderligere spørgsmål kan pressen kontakte anklager Jakob Kjær, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 6190 2179


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.