Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

16. juni 2020 08:25

Kommunal embedsmand tiltalt for bedrageri

Ifølge anklageskriftet har en tidligere medarbejder hos Struer Kommune blandt andet købt tv, gasgrill og plæneklipper på kommunens regning, selv om varerne var til privat brug.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har rejst tiltalte mod en tidligere medarbejder hos Struer Kommune for bedrageri. Sagen omfatter i alt 19 forhold og bedrageri for mere end 100.000 kroner.

Den tiltalte har ifølge anklageskriftet købt forskellige varer til privat brug og ladet Struer Kommune betale regningen. Der er tale om varer for i alt 40.392,20 kroner og omfatter blandt andet tv, plæneklipper, dyner og puder.
Derudover har manden ifølge anklageskriftet købt andre varer for 18.723,03 kroner til privat brug, men som er betalt af Holstebro-Struer Havn.
Endelig har den tiltalte ifølge anklageskriftet indkøbt yderligere varer til privat brug for 52.044 kroner, men betalt varerne ved at sende Struer Kommune fakturaer for fiktivt arbejde.
Der er altså ifølge anklageskriftet tale om bedrageri for i alt 111.159,23 kroner.

Der er desuden rejst tiltale for dokumentfalsk, da manden ifølge anklageskriftet har forfalsket en tilsynsrapport.

Sagen vil blive behandlet ved retten i Holstebro, men er endnu ikke berammet.

 

Særligt til pressen

Der vil være mulighed for interview med sagens anklager efter første og sidste retsdag. Indtil da har vi ingen yderligere kommentarer.
Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk
Oplys gerne journalnummer 4100-76141-00240-20 for at lette sagsbehandlingen. Angiv også gerne en sikker mail for at sikre hurtigst mulig besvarelse.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

Flere nyhederhttps://cms.politi.dk/sitecore/shell/themes/standard/Images/accordion_up.png

13. februar 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

30-årig dømt for seksuelle overgreb mod børn opsøgt via Snapchat

En 30-årig mand fra Aarhus-området skal to år i fængsel, efter han i dag ved Retten i Herning blev fundet skyldig i en række seksualforbrydelser begået mod børn. Manden blev frifundet for voldtægt.

11. februar 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre anholdt efter mistanke om falske mønter

Onsdag formiddag skal de tre anholdte fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for at have anvendt falske 20 krone-mønter i Bilka i Herning.

30. januar 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

38-årig idømt fire års fængsel for flere voldelige overfald

En 38-årig mand fra Skive blev torsdag eftermiddag idømt fire års fængsel blandt andet for vold og grov vold.