Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

29. januar 2021 15:14

Ikke grundlag for sag mod politiker for afbrænding af Lars Løkke-dukke

Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser mod teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen, for at have fremsat trusler mod Lars Løkke Rasmussen. Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet ikke at indlede en efterforskning mod Ninna Hedeager Olsen.

Flere borgere har anmeldt den danske politiker Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten, for at have fremsat trusler mod Lars Løkke Rasmussen, medlem af Folketinget og tidligere statsminister, i forbindelse med et Facebookopslag den 23. juni 2020. Opslaget indeholdt blandt andet billeder af en dukke på et bål. Dukken havde et billede af Lars Løkke Rasmussens ansigt som hoved.

Sagen er blevet juridisk vurderet, og Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet ikke at indlede en efterforskning mod Ninna Hedeager Olsen.

Midt- og Vestjyllands Politi har i sin beslutning lagt vægt på, at billederne er fra en sankthansaften, hvor der er tradition for at brænde en ’heks’ på et bål, at det foregik ved et privat arrangement i en have, og at der hverken i billederne eller i Facebookopslagets tekst fremsættes konkrete trusler mod Lars Løkke Rasmussen.
Midt- og Vestjyllands Politi har vurderet, at Ninna Hedeager Olsen ikke har haft forsæt til at fremsætte trusler mod Lars Løkke Rasmussen og derfor ikke ville kunne straffes for forholdet efter straffeloven.

Det er Midt- og Vestjyllands Politi, der har modtaget anmeldelserne, da den have, billederne er taget i, ligger i politikredsens område.

 

Særligt til pressen:

Spørgsmål skal rettes til senioranklager Søren Kløvborg Laustsen, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi: 40433701

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

9. oktober 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fængselsstraf til 11 personer for frihedsberøvelse og grov vold mod 17årig dreng

11 personer mellem 18 og 31 år er i dag blevet idømt lange fængselsstraffe for i foråret 2025 at have frihedsberøvet en 17-årig dreng og udsat ham for grov vold.

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.