Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

17. april 2020 11:12

Politiet holder ekstra øje ved skolevejene

Mens de små elever ér vendt tilbage til skolerne, så er skolepatruljerne ikke i gang endnu. Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi lige nu særligt fokus på trafiksikkerheden omkring skolerne.

Skolebørn holder afstand - Halgård Skole

Morgentrafikken bærer igen præg af børn på vej til skole, og trafikanterne skal lige vænne sig til den øgede trafik omkring skolerne. Da de ældste klasser stadig fjernundervises, mangler mange skoler samtidig de skolepatruljer, der plejer at hjælpe eleverne over vejen. Midt- og Vestjyllands Politi har derfor skærpet sit fokus på trafiksikkerheden omkring skolerne.

”Vi forventer, at det i nogen grad kan sammenlignes med situationen omkring skolestart i august, hvor både forældre og øvrige trafikanter lige skal mindes om hensynsfuld kørsel. Derfor vil vi i den kommende uge være tilstede omkring skoledagens start og holde øje med, at skoledagen starter sikkert for kredsens skolebørn,” fortæller vicepolitiinspektør og leder af Færdselsafdelingen i Midt- og Vestjyllands politi, Henrik Glintborg.

Både beredskabspatruljer, færdselsbetjente og politiets fotovogne deltager i indsatsen. Der vil være fokus på både hastighed, forældrenes trafikale adfærd i forbindelse med aflevering, uopmærksomhed og brug af sele. Færdselsindsatsen omkring skolerne vil finde sted i næste uge, men allerede i går og i dag har vi besøgt flere skoler i Holstebro Kommune, heriblandt Halgård Skole, hvor billedet er fra. Dér var både styr på trafikken og afstanden.

 

Kontaktperson for pressen

Vicepolitiinspektør Henrik Glintborg, tlf. 30455805.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

11. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire mænd anholdt i Rumænien - politiet efterlyser flere vidner

Fire mænd blev onsdag anholdt i Rumænien sigtet for at have dræbt den 37-årige rumænske mand, der mandag den 24. august blev fundet død i Gudenåen.