Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

5. august 2024 12:46

To mænd varetægtsfængslet for tyveri af otte bådmotorer

Politiet sigter to udenlandske mænd for organiserede tyverier af bådmotorer.

En henvendelse fra en årvågen borger resulterede natten til mandag den 5. august i anholdelse af to udenlandske mænd på henholdsvis 24 og 43 år i et skovområde umiddelbart uden for Herning.

I løbet af weekenden havde borgeren observeret en bil og nogle bådmotorer, som var forsøgt skjult i et skovstykke. Efter en kort efterforskning kunne politiet lokalisere de to mænd.

Den ene af de to forsøgte at løbe fra stedet, men han blev løbet op og anholdt af en hundepatrulje, som også var tilkaldt.

"Jeg vil gerne rose den borger, som giver os tippet. I en del sager er det netop årvågne borgere, der fortæller politiet om en usædvanlig observation, der er afgørende for, at vi kan få sat en hurtig og effektiv efterforskning i gang", siger leder af dem Mobile Tyverigruppe (MTG), politikommissær, Kresten Lund Breinhild.

De to mænd blev ved anholdelsen fundet i besiddelse af i alt otte bådmotorer til en umiddelbart anslået samlet værdi ikke under 60.000 kroner.

"Det er vores formodning, at de kun har været i landet i kort tid", fortæller politikommisæren.

"Ser man på, hvad de er sigtet for at have stjålet, så er der tale om en form for organiseret berigelseskriminalitet, der flugter meget godt med, hvad vi ser i andre sager med omrejsende tyve, der går målrettet efter en bestemt type koster", siger Kresten Lund Breinhild.

Ud over bådmotorerne blev de to mænd fundet i besiddelse af 13 glas honning, som også er meldt stjålet.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holstebro klokken 10 mandag. Her blev de begge varetægtsfængslet i fire uger. Begge nægter sig skyldige.

 

Kontaktperson for pressen om sagen

Politikommissær Kresten Lund Breinhild 61227323


Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

11. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire mænd anholdt i Rumænien - politiet efterlyser flere vidner

Fire mænd blev onsdag anholdt i Rumænien sigtet for at have dræbt den 37-årige rumænske mand, der mandag den 24. august blev fundet død i Gudenåen.

8. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

36 års fodboldkarantæne uddelt og flere på vej

Siden nye regler blev indført den 10. marts 2026, har Midt- og Vestjyllands Politi udstukket karantæne til 16 fodboldtilskuere. Til sammen har de fået 36 års karantæne.

31. august 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

31-årig kvinde dømt 12 års fængselsstraf for knivdrab

En 31-årig kvinde skal i fængsel for drabet en 42-årig kvinde i Gjern i 2024.