Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

11. februar 2026 10:16

Tre anholdt efter mistanke om falske mønter

Onsdag formiddag skal de tre anholdte fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for at have anvendt falske 20 krone-mønter i Bilka i Herning.

Tirsdag eftermiddag den 10. februar modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse fra Bilka i Herning om mulige falske mønter, da en medarbejder havde bemærket tre mænd, der betalte med et større antal 20 kroner-mønter i scan-selv-kassen.

Den ene af de tre mænd blev taget på fersk gerning og anholdt, mens de to andre blev anholdt kort efter. Alle tre mænd er beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.

De tre mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning i dag kl. 11.00. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

Lukas Ingemansen, der er fg. politikommissær ved Midt- og Vestjylland Politi roser den årvågne Bilka-medarbejder, der slog alarm.

"Takket være medarbejderens hurtige reaktion kunne vagtcentralen omgående sende en patrulje til stedet og anholde den ene af de tre formodede gerningsmænd i nærheden af varehuset. Med hjælp fra videoovervågningen blev de to resterende mistænkte anholdt, da de kort efter indfandt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård," fortæller fg. politikommissær Lukas Ingemansen.

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer samtidig andre butikker til at være opmærksomme på betalinger med store mængder mønter og eventuelt afvise dem. Ved eventuelt at sige nej i sådanne situationer, beskytter man sig selv mod at blive offer for falskmøntneri, og de kriminelles mulighed for at bruge de falske mønter bliver forringet.

Læs mere om situationen om de falske 20 krone-mønter.

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

30. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Endnu en rumæner fremstilles i grundlovsforhør i Viborg

Den anden af de i alt fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand er blevet udleveret til Danmark og vil onsdag klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

24. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Drabssag: Rumæner fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Viborg

En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han vil klokken 13:00 torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

11. september 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Fire mænd anholdt i Rumænien - politiet efterlyser flere vidner

Fire mænd blev onsdag anholdt i Rumænien sigtet for at have dræbt den 37-årige rumænske mand, der mandag den 24. august blev fundet død i Gudenåen.