Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestjyllands Politi

Nyhed

14. januar 2019 12:06

Tryghedsskabende kameraer opsat i Herning og Silkeborg

Herning og Silkeborg har nu fået opsat tryghedsskabende kameraer i midtbyerne.

Med finansloven for 2018 blev der afsat en bevilling til politiet til øget videoovervågning af frit tilgængelige steder. Det er igennem denne bevilling, at Midt- og Vestjyllands Politi nu har fået opsat fire tryghedsskabende kameraer i Herning og fem i Silkeborg.

Placeringen af kameraerne har været til høring i Kredsrådet i Midt- og Vestjylland, og dermed i tæt koordination med kommunerne i Herning og Silkeborg.

I Herning er kameraerne placeret i og omkring Østergade og i Silkeborg dækker de området omkring Skoletorvet.

Kameraernes placering er skiltet. Man bliver som udgangspunkt ikke overvåget, når man færdes, hvor kameraerne er monteret. Optagelserne bliver kun gennemset, hvis der er en konkret grund, som eksempelvis slagsmål eller tyveri. Politiet kan dog også, hvis der er en særlig grund, som eksempelvis større arrangementer, følge med live på de fleste kameraer.

Kameraerne i både Herning og Silkeborg er sat op i dele af byerne, hvor der ofte færdes mange mennesker – især ud på de små timer. Midt- og Vestjyllands Politi forventer, at kameraerne vil have en tryghedsskabende effekt og vil naturligvis også kunne bruge optagelserne i efterforskningen af konkrete sager.

Kontaktperson for pressen

Vicepolitiinspektør og leder af lokalpolitiet i Herning, Niels Kristian Larsen, tlf. 51 16 72 61
Vicepolitiinspektør og leder af lokalpolitiet i Silkeborg, Jens Ole Pedersen, tlf. 51 30 69 65

Pressekontakt

Telefon: 51731906
 

8. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre personer tiltalt i drabssag fra Herning

En dreng på 17 år og to mænd på henholdsvis 20 og 25 år er tiltalt for den 7. april 2025 at have dræbt en ung kvinde på Gormsvej i Herning.

6. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Midlertidigt militært område ved banegården i Holstebro

Et område ved banegården i Holstebro bliver midlertidigt militært område den 7.-8. juni 2026.

3. juni 2026

Midt- og Vestjyllands Politi

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med igangværende konflikt

Tirsdag har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt yderligere tre mænd med relation til den igangværende konflikt mellem grupperinger i Herning og Ikast. De tre mænd vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.