Spring til hovedindhold

Forslag

Trygt Natteliv

Trygt Natteliv-samarbejdet mellem politi, kommune og restaurationer skal gøre det trygt at færdes i nattelivet i Midt- og Vestjylland.

Trygt Natteliv er et formaliseret samarbejde mellem politi, kommune, restaurationsbranche og en række øvrige aktører, for eksempel taxa, natteravne, bevillingsnævn m.fl.

Samarbejdet har til formål at skabe tryghed i restaurationsmiljøet og minimere risikoen for at blive udsat for kriminalitet i nattelivet – eksempelvis voldsepisoder, hærværk, misbrug af ID, narkosalg m.v.

Den konstruktive dialog i samarbejdet giver aktørerne mulighed for at drøfte emner som bevillingspolitik, beværtningernes åbningstider, mindreårige i nattelivet, belysning på gader og stræder, videoovervågning, taxaholdepladser m.m.

Som en del af Trygt Natteliv får restaurationsansatte mulighed for at komme på kursus i eksempelvis førstehjælp og brandbekæmpelse, håndtering af konflikter og gæster med problematisk adfærd, ulovlige stoffer, kommunens tilbud i nattelivet, samarbejdet med natteravne og politi m.m.