Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

24. september 2021 10:37

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. september 2021.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. september 2021 kl. 07.00 til 24. september 2021 kl. 07.00.

Afspærringsstrimmel

Døgnets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Søjlegården, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Hovedgaden, Ugerløse

Tyveri fra køretøjer:

Vesterbro, Nykøbing Sj.
Ølbycenter, Køge

Lastbiler kørte sammen i morgentrafikken – Roskildevej/Åmarken, Solrød Strand

Kl. 07.25 skete et sammenstød imellem to lastbiler i krydset på rute 6, Roskildevej/Åmarken i Solrød. Uheldet skete i det lysregulerede kryds, hvor den ene lastbil, som blev ført af en 50-årig mand fra Farum, kørte mod nord på Roskildevej og skulle til venstre ad Åmarken. En modkørende lastbil, som blev ført af en 33-årig lastbilchauffør fra Tappernøje, skulle lige ud i krydset, men kolliderede med den svingende lastbils bagende. De to lastbiler kunne ikke selv køre væk fra stedet, men blokerede hele krydset i morgentrafikken. Ingen af de to chauffører kom noget til, men der gik lidt tid med at få bjerget de tunge køretøjer, så der opstod trafikale problemer i krydset, som er et knudepunkt i morgentrafikken ved motorvejen i Solrød Syd. Efter omkring en time var begge lastbiler nødflyttet, så trafikken igen kunne passere krydset på rute 6.

Politiet optog rapport om uheldet, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse i det lysregulerede kryds. Afhøringer og undersøgelserne på stedet skal afklare, hvem som kan stilles ansvarlig for at sammenstødet skete.

Cykeltyv afsløret – Holbæk by

Torsdag kl. 9.50 bankede en patrulje på døren til en lejlighed i den sydlige del af Holbæk, da politiet havde fået oplysninger om, at der blev opbevaret en del cykle på stedet, som kunne være stjålet. Betjentene traf to personer i lejligheden, en 34-årig kvinde og en 39-årig mand, som blev gjort bekendt med mistanke om, at der blev opbevaret stjålne cykler på adressen.

Manden fremviste selv 24 cykler, som han havde i lejligheden. Han oplyste, at han havde fundet cyklerne i Holbæk by især omkring stationen, men tænkte ingen ejede dem. Politiet besigtigede cyklerne, som var af ældre model og uden større værdi hver især. Den 39-årige blev sigtet for tyveri af cyklerne, der alle blev indbragt til politistationen.

Politiet vil nu gennemgå cyklerne i forsøget på at finde frem til rette ejermænd. Er cyklerne efterlyst vil politiet kontakte ejeren, som vil få cyklen udleveret.

Sagen vil senere blive vurderet for, om sigtelse alternativt skal lyde på ulovlig omgang med hittegods vedrørende nogen af cyklerne. Den sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Ransagning efter narko – Kalundborg

Torsdag formiddag var politiet ved en lejlighed i Kalundborg by, da der var mistanke om, at der blev opbevaret narko på adressen. Patruljen hørte, at der opholdt sig en eller flere personer i lejligheden, men døren blev ikke åbnet. Da politiet kom ind i lejligheden, traf betjentene en 51-årig mand, som blev gjort bekendt med, at politiet ønskede at ransage lejligheden, som blev gennemgået med narkohund. Stedet bar præg af narkomisbrug af forskellige typer stoffer. Ved ransagningen blev fundet 3,35 gram hash, som blev konfiskeret. Den 51-årige blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer, og han kan nu forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Narkokørsel – Holbækvej, Regstrup – Holbæk

Kl. 17.05 blev en 20-årig mand fra lokalområdet standset i en personbil på Holbækvej i Regstrup i en rutinekontrol. En narkometertest viste, at den 20-årige var positiv for kokain, så han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse. Herefter blev han løsladt, men kan forvente at høre fra politiet når resultatet af blodprøven kommer.

Kraftig vind væltede træer og genstande – Odsherred, Holbæk og Greve

Varslingen om kraftig vind med vindstød af stormstyrke især i den nordvestlige del af Sjælland gav som forventet lidt at se til på vejene. Der skete dog ingen uheld som følge af vinden og ingen personer kom noget til.

Odsherred
Kl.17.29 – Ellinge Skovvej, Højby Sj. – Væltet træ der ligger over kørebanen ved Havebovej. Busruten forbi stedet blev omlagt indtil brandvæsnet fik fjernet træet.
Kl. 17.58 Anneberg Stræde, Nykøbing Sj. – Større træ væltet over vejen mellem Odsherredvej og Anneberg Bakke. Fjernet af brandvæsnet.
Kl. 17.59 Nykøbingvej, Vig - Et træ var væltet over kørebanen nord for Hagested. Fjernet af brandvæsnet.
Kl. 18.24 Adelers Alle, Kirkebyen, Fårevejle – Skilte ved vejarbejde var væltet ud på vejen i blæsten, så de lå til fare for trafikken.

Kommunen underrettet.
Kl. 18.34 Rørvigvej, Nykøbing Sj. – Et træ var væltet over kørebanen ud for nr.126. Fjernet af brandvæsnet.
Kl. 19.29 Egebjergvej, Nykøbing Sj. – En jolle var stukket til søs uden personer i.
Kl. 20.19 Sandbyhagevej, Hørve – Træ væltet og ligger midt på vejen. Brandvæsnet tilkaldt.

Holbæk
Kl. 20.38 Skovvejen, Mørkøv – En stor gren på vejen. Vejdirektoratet sende folk til stedet.

Greve
Kl. 18.48 mellem Hundige Centervej/Lillevangsvej, Greve – Lyskurve havde revet sig løs og hang ind over kørebanen. Tekniker tilkaldt.
Kl. 20.08 Kongens Enge, Karlslunde, Greve – Afspærring ved vejarbejde blæste væk fra en udgravning. Vej og park fulgte op.

Hensynsløs kørsel – Kærup Parkvej, Benløse, Ringsted

Kl. 20.16 anmeldte en lokal borger, at nogle køretøjer kørte ræs i området ved Kærup Industrivej og Kærup Parkvej. En patrulje blev sendt til området, hvor politiet ikke fandt nogen trafikanter med usædvanlig eller ulovlig adfærd i området.

Mistænkelig køretøj – Søhøj, Karlslunde – Greve

Kl. 20.31 fik politiet en henvendelse om en varebil, der kørte rundt i området omkring Søhøj. Køretøjet var forsynet med udenlandske nummerplader, og personer fra køretøjet havde været inde i flere indkørsler i området, hvilket den opmærksomme anmelder fandt mistænkeligt. En hundepatrulje blev sendt til området for at lede efter varebilen og personer fra den, men politiet fandt hverken køretøjer eller personer, der udviste mistænkelig adfærd i området.

Voldsom butikstyv – Stationscentret, Roskilde

Kl. 20.58 anmeldte personalet fra supermarkedet Føtex, at en udadreagerende mand var tilbageholdt, efter at han havde knust en montre med mobiltelefoner i. Politiet fik i supermarkedet kontakt til en 26-årig mand fra København N, som blev sigtet for forsøg på tyveri af mobiltelefoner fra den nu knuste montre. Efter afhøring blev den 26-årige bortvist fra supermarkedet og kan formentlig ud over det strafferetlige også forvente et krav om erstatning for den ødelagte udstillingsmontre.

Spirituskørsel – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 22.39 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Ringsted for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelser for alkohol. Samtidig inddrog politiet hans førerret ud fra en mistanke efter den foretagne alkometertest om, at analyseresultatet af den udtagne blodprøve vil vise et resultat, så den 24-årige ud over det strafferetlige i sagen også kan forvente en ubetinget frakendelse af førerretten. Den øjeblikkelige inddragelse af førerretten betyder, at den 24-årige ikke længere lovligt kan være fører af et køretøj, hvortil kørekort kræves.

Beruset gæst indlagt – Kalundborg

Kl. 01.05 bad personalet på et værtshus i den centrale del af Kalundborg om hjælp fra politiet til at få en spirituspåvirket mand til at gå hjem. En patrulje kørte til stedet, hvor politiet traf en kraftigt spirituspåvirket, 36-årig mand fra Kalundborg. Det bedste for ham blev afhentning af en ambulance, som kørte ham til overvågning på skadestuen i forbindelse med den kommende afrusning, som timerne ville gå. Den 36-årige blev ikke sigtet for noget, idet han ikke havde forulempet nogen under sit ophold på værtshuset.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Camilla Schouw Broholm
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

6. december 2021

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. december 2021.

Læs uddraget af de seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. december 2021 kl. 07.00 til 6. december 2021 kl. 07.00.

3. december 2021

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. december 2021.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 2. december 2021 kl. 07.00 til 3. december 2021 kl. 07.00.

2. december 2021

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. december 2021.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1. december 2021 kl. 07.00 til 2. december 2021 kl. 07.00.