Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. juli 2026
To mænd såret af knivstik under tumult, fund af ulovlige cigaretter og bil beslaglagt pga vanvidspromille. Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. juli 2026 kl. 07.00 til 13. juli 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Greve Strandvej, Greve
Valhals Karter, Greve
Skippingevej, Snertinge, Kalundborg
Sigerslevvej, Store-Heddinge, Stevns
Tinghulevej, Højby, Odsherred (forsøg)
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Solvænget, Tølløse, Holbæk
Tulipanvej, Roskilde (forsøg)
Lyrestien, Tune, Greve
Vænget, Eskebjerg, Kalundborg
Venusvej, Jyllinge, Roskilde
Plejlstien, Tune, Greve
Kong Valdemars Vej, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Engvibevej, Odsherred
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Personbiler:
Ingen
Varebiler/lastbiler:
Tjørnely, Solrød
Engvangen, Solrød
Søndag - mandag
Påvirket bilist - Gørlev landevej, Gørlev, Kalundborg
Kl 09.26 standsede politiet en personbil ført af en 38-årig mand, der blev sigtet for at køre under påvirkning af cannabis. Desuden viste det sig, at han var frakendt førerretten, så det blev han også sigtet for. Samtidigt kan bilens ejer se frem til en sag for at have lånt sin bil ud til en person, der ikke har gyldigt kørekort.
Påvirket bilist i uheld - Byskovvej, Ringsted
Kl 00.16 ramte en personbil en lygtepæl og kørte derefter fra stedet. En beboer i området havde bemærket, hvordan man forsøgte at samle diverse ødelagte dele fra bilen sammen, før han kørte videre, og slog på den baggrund alarm til politiet. En patrulje blev sendt til stedet og bemærkede på vejen dertil en bil, der passede til beskrivelsen. Den blev standset og føreren, 42-årig mand fra Ringsted, blev sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand. Politiet besluttede at inddrage hans førerret administrativt på stedet på grund af promillens størrelse.
Påvirket bilist - Hørve Stationsvej, Hørve, Odsherred
Kl 02.35 fattede en patrulje mistanke til en personbil med to personer i. Da patruljen ville bringe dem til standsning, forsøgte mændene at løbe fra stedet, men de blev dog indhentet igen af politiet. Føreren af bilen, en 38-årig mand fra lokalområdet, blev sigtet for at køre mens han var påvirket af euforiserende stoffer og for at køre selvom han var frakendt førerretten.Bilens ejer desuden sigtet for at have lånt sin bil ud til en person uden kørekort.
Lørdag - søndag
Butikstyveri - Hesteskoen, Ringsted
Kl 12.02 blev to rumænske mænd på 41 og 42 år taget i at stjæle diverse varer i et supermarked. Politiet kom til stedet og sørgede for, at butikken fik varerne retur. Begge blev sigtet for butikstyveri.
Farlig kørsel - Vestmotorvejen, Ringsted
Kl 14.14 fik politiet anmeldelse om, at en passager på bagsædet af en cabriolet stod op under kørslen på motorvejen og dermed risikerede at falde ud af køretøjet.
Føreren af bilen, en 31-årig mand fra Aarhus, blev sigtet for at have forvoldt fare for andre liv og helbred ved som fører af bilen ikke at have varetaget sit ansvar for, at passagererne ikke stod op under kørslen.
Passageren, en 24-årig mand fra Aarhus, blev på samme vis sigtet for ikke at have haft sikkerhedssele på under kørslen. Begge mænd nægtede. Politiet skal nu videre forsøge at kortlægge, hvad der præcist er foregået.
Cyklede på motorvejen - Olsbækeng, Greve
Kl 15.35 fik politiet melding om, at en mand på cykel var på vej mod København ad Køge Bugt Motorvejen. Patruljen fik kontakt til en 48-årig mand fra Roskilde, der var på vej ned ad afkørslen mod Greve. Han erkendte og blev sigtet for at cykle på motorvejen.
Tyveri af cykel - Ivar Huitfeldtsvej, Køge
Kl 19.51 anmeldte en observant borger, at han havde set en mand, der sad på hug ved cyklerne ved stationen. Manden havde en taske og vinkelsliber med sig.
En patrulje kørte frem til stedet og fik kontakt til to polske mænd. Der kunne ses skæremærker fra vinkelsliberen på to el-cykler på stedet.
Begge mænd på hhv 38 og 41 år blev sigtet for cykeltyveri.
Varebil med forsikringssag - Bjæverskovvej, Bjæverskov, Køge
Kl 22.18 bemærkede en politipatrulje, at en varebil manglede det lovpligtige firmanavn på siderne. Bilen blev derfor bragt til standsning og der viste sig, at der ikke var betalt forsikring. Politiet inddrog derfor nøglerne for at sikre sig, at der ikke blev kørt videre i bilen. En 22-årig mand blev sigtet for forholdet.
Vold - Algade, Store-Heddinge, Stevns
Kl 23.11 anmeldte en 15-årig dreng, at han på gaden var blevet overfaldet af fire andre mænd. Den 15-årige havde været til fest i området og haft et sammenstød med en af mændene, som politiet nu forsøger at identificere.
Knivstikkeri ifm slagsmål - Nykøbing Sjælland, Odsherred
Kl 23.46 opstod der tumult på en adresse, hvor en 27-årig mand og en 42-årig kvinde opholdt sig. En af kvindens tidligere bekendte, en 35-årig mand, pludseligt dukkede op. Der opstod tumult på adressen mellem to mænd, og den 35-årige havde tilsyneladende medbragt en kniv. Den 27-årige satte sig til modværge og forbindelse med sammenstødet fik begge mænd flere knivstik af varierende grad af alvor. Begge mænd efterfølgende indlagt på sygehus til behandling. Den videre afhøring skal nu afgøre, hvem der skal sigtes for hvad.
Påvirket bilist - Skovvej, Jyderup, Holbæk
Kl 00.05 blev politiet tilkaldt til en personbil, der holdt midt på kørebanen på Skovvejen. I bilen sad en 44-årig mand, der var stærkt beruset. Flere andre bilister var på stedet og havde forhindret manden i at køre videre.
En alkometertest viste, at manden var så beruset, at det faldt ind under bestemmelsen om vanvidskørsel. Desuden var han ifølge en narkometertest også påvirket af cannabis. Han blev sigtet og taget med til udtagning af blodprøve. Samtidigt blev bilen, der er en udlejningsbil, beslaglagt af politiet.
Striben-kørsel - Ullsvej, Køge
Kl 00.16 fik politiet anmeldelse om, at der var samlet 300-500 biler på stedet for formentligt at køre striben-kørsel. En patrulje kom frem til stedet og det fik deltagerne til at fortrække fra stedet.
Fredag - lørdag
Fund af ulovlige cigaretter - Greve
Kl 07.08 var politiet tilstede på en adresse i Greve. En ransagning af adressen viste, at der i et kælderrum blev fundet knap 35.000 cigaretter pakket i papkasser uden banderole. En 35-årig mand på adressen erkendte, at cigaretterne var hans.
Desuden blev der fundet en del kontanter og knap 40 gram hash og lidt MDMA.
Uheld med løbehjul - Industrivej, Bjæverskov, Køge
Kl 11.00 skete der et færdselsuheld, da en 43-årig kvinde fra Ringsted var på vej rundt i rundkørslen på elektrisk løbehjul. En personbil ført af en 83-årig lokal mand overså tilsyneladende kvinden, da han skulle svinge ud af rundkørslen og kvinden ramte derfor ind i siden på bilen.
Hun slap med mindre skader men blev sigtet for ikke at have den lovpligtige hjelm på. Den videre sagsbehandling skal afgøre, om der også skal ske sigtelse af den mandlige bilist.
Anholdt for tricktyveri - Bygaden, Kirke-Hyllinge, Lejre
Kl 12.51 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor en 66-årig kvinde var nede for at handle sammen med sin mand. Ved kassen opsøgte to udenlandske mænd parret og forsøgte med at udfoldet bykort at distrahere parret, mens de forsøgte at liste dankortet, som kvinden netop havde betalt med, op af hendes taske.
Andre personer på stedet så dog, hvad der var ved at ske og fik tilbageholdt den ene mand, mens den anden stak af. Personalet satte dog efter han og fik ham stoppet ved et busstoppested i nærheden.
Patruljen kunne konstatere, at der var tale om to rumænske mænd på hhv 44 og 38 år, der blev anholdt og sigtet for forsøg på tricktyveri.
Forsøg på butikstyveri - Rådhusstræde, Køge
Kl 16.18 anmeldte en skoforretning, at en 29-årig mand fra Hillerød var blevet stoppet på vej ud af forretningen efter at have taget en taske og forsøgt også at tage et par sko. Da personalet tog kontakt til manden for at stoppe ham, skubbede han til dem. De fik dog fastholdt ham indtil politiet kom frem. Manden blev anholdt, sigtet og afhørt.
Sandal skyld i færdselsuheld - Asnæs, Odsherred
Kl 21.50 skete der et færdselsuheld, da en 71-årig mand fra København var på vej i bil. Tilsyneladende satte hans sandal sig fast i speederpedalen og bilen ramte derfor med lav hastighed ind i sommerhus i området.
Striben-kørsel - Ullsvej, Køge
Kl 00.53 var der optræk til striben-kørsel på Ullsvej. En patrulje blev sendt til stedet men kunne konstatere, at bilerne på det tidpunkt havde forladt stedet.Weekendens Vig Festival
Fredag kl 14.35 modtog politiet en anmeldelse om vold. En 26-årig kvinde havde sammen med nogle andre forsøgt at hjælpe en 21-årig bekendt mand, der tilsyneladende var blevet kraftigt beruset. Det endte dog med, at den 26-årige fik et slag i hovedet af manden og efterfølgende blev behandlet af samaritterne. Politiet vil nu forsøge at finde frem til den pågældende mand.Kl 18.30 var det en 26-årig mand, der anmeldte, at to ukendte mænd havde passet ham og haft en truende attitude over for ham. Han forklarede, at de to havde forlangt at få at vide, hvad han havde på sig af værdier, og da han ikke rigtigt havde noget på sig, havde de krævet af få udleveret hans relativt kostbare øreringe. Mændene forsvandt derefter fra stedet.
Kl 22.56 bemærkede personalet, at to kvinder udvist en mistænkelig adfærd ved hovedindgangen og tilkaldte derfor politiet. Det viste sig, at kvinderne havde gemt vodka hældt over i fryseposer i deres Bh for at smugle det med ind på festivalpladsen. De blev frataget deres alkohol og sendt videre.
Kl 01.13 bliver en 43-årig mand fra Mørkøv sigtet for at gå med kniv siddende i bukselinningen, hvilket er en overtrædelse af knivloven.
Fredag var politiets narkohund også pladsen. Det første bl.a. til, at der i et telt blev fundet 1,5 gram hash. Der var ikke umiddelbart nogle personer, der opholdt sig i teltet.
Lørdag kl 10.45 anmeldte en 27-årig mand fra Vig, at han i løbet af natten var faldet i snak med en person på festivalen, der gerne ville køre ham hjem for et mindre beløb. Ved ankomsten til mandens adresse, ville den 27-årige betale med mobilepay, men den ukendte chauffør fik på en måde, som den 27-årige ikke helt kunne redegøre for, gelejdet ham ud af bilen, og kørte derefter fra stedet uden at udlevere mobiltelefonen.
Der blev efterfølgende hævet 6000 kroner på mandens konto.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |