Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

13. november 2025 10:27

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. november 2025 kl. 07.00 til 13. november 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Lidemarksvej, Herfølge
Skovbo Allé, Greve
Budager, Lille-Skensved

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Hovedgaden, Ugerløse
Egevej, Ugerløse

Læge sigtet for salg af dopingmidler

Politiet slog i går til på en adresse i Nordsjælland hos en læge, som er mistænkt for at sælge ulovlige dopingmidler i sin klinik i Midt- og Vestsjællands Politikreds. Under ransagningen af lægens hjem blev beslaglagt en større mængde ulovlige dopingmidler. Samme stof blev også fundet under ransagning af klinikken. Lægen blev sigtet for salg af dopingmidler under skærpende omstændigheder, anholdt og afhørt til sagen, som han nægtede. Der var ikke grundlag for begære lægen varetægtsfængslet, men politiet underrettede Styrelsen for patientsikkerhed, og han kan forvente et retsligt efterspil.

Ulovlig knallert væltede - Munkholmvej, Holbæk

kl. 09.25 holdt en færdselspatrulje på Munkholmvej ud for Nyvej i Holbæk for at lave hastighedskontrol med lasermåleren, da en lille knallert kørte forbi i østlig retning. Da knallertføreren så, at det var politiet der holdt der kiggede han bagud og påkørte en kantpæl i side af vejen. Vejen var våd og glat af blade, så knallertføreren mistede herredømmet og væltede. Færdselsbetjenten kom den 16-årige unge lokale mand til undsætning, da han havde slået sin arm, men han var ikke kommet noget alvorligt til.

Knallerten blev tjekket, og den viste sig at kunne køre langt hurtigere end de tilladte 30 km/t. En udmåling på rullefelt viste en max fart på 59 km/t, og knallerten havde desuden en defekt bagbremse. Inden uheldet manglede knallerten baglygten og den røde refleks bagpå, så den unge mand fik flere sigtelser for at køre på en ulovlig knallert. Hans forældre blev orienteret.

Voldsom butikstyv - Slotsvolden, Holbæk

Kl. 11.24 fik politiet anmeldelse fra et supermarked på Slotsvolden i Holbæk om, at en mand havde forsøgt at åbne kødboksen med en smørkniv, som han havde fundet i butikken. Da personalet stoppede mandens forehavende blev han opfarende, truede personalet og spyttede ud efter en medarbejder, uden dog at ramme.

Kort efter indfandt samme mand sig i en kiosk ved stationen, hvor han stjal seks øl. Tidligere på dagen havde han stjålet Breezers fra kiosken. Flere patruljer kørte til stationen, hvor de traf den mistænkte 30-årige mand fra Tølløse, som var aggressiv over for betjentene. Han blev pacificeret med peberspray, anholdt, og taget med på stationen til afhøring, hvor han blev sigtet for butikstyveri og vold. Han blev senere løsladt, men kan forvente at høre mere i sagen senere.

Arbejdsulykke - Omfartsvejen, Holbæk

Kl. 12.46 skete et ulykke i forbindelse med udgravning til en transformatorstation, hvor der skete et jordskred, mens en mand opholdt sig i udgravningen. Den 21-årige medarbejder blev dækket af jord og måtte graves fri. Politi og ambulance kørte til stede, hvor den tilskadekomne var ved bevidsthed, og i første omgang så skaderne ikke umiddelbart alvorlige ud. På hospitalet viste undersøgelserne dog, at den 21-årige havde pådraget sig alvorlige skader på kroppen. Politiet optog rapport om ulykken og underrettede Arbejdstilsynet, som kørte til stedet for foretog undersøgelser.

Ældresvindel og tricktyveri - Kalundborg og Lejre

I alt fem anmeldelser om svindel eller forsøg på bedrageri er anmeldt i det seneste døgn. To ældre i Kalundborg slap med skrækken og mistede ingen penge, men tre fik hævet penge eller fik taget værdier.

Kl. 15.23 anmeldte en 86-årig mand fra Kalundborg, at han en time forinden var blevet narret til at aflevere sit dankort til en "medarbejder fra banken", da der var ved at blive overført penge fra hans konto til en konto i Finland. Der blev hævet 11.000 kr fra kontoen.

Kl. 16.30 anmeldte en 88-årig kvinde fra Kalundborg, at hun kort forinden var blevet franarret smykker og et ur af en mand, som udgav sig for at være fra banken.

Manden som kom til de ældres hjem beskrives som: 18-30 år, mørk i huden, sort hår, kort krøllet frisure med lidt længere pandehår og helt kort i siderne, overskæg. Talte dansk. Iført lys jakke.

Kl. 18.22 var det en 87-årig mand i Hvalsø ved Lejre, som anmeldte, at ha nogle timer forinden var blevet ringet op af en mand fra "politiet", som spurgte, om han havde været udsat for tyveri, og om han var godt forsikret. Kort efter mødte en mand op hjemme hos den 87-årige, og da samtalen var færdig opdagede den ældre mand, at hans pung og kode manglede fra pungen. Der blev hævet 15.000 kr fra kortet før det blev spærret.

Den falske politimand beskrives: 25-30 år, 170-180 cm høj, almindelige af bygn., brun hud, sort mellemlangt hår, talte dansk. Iført sort tøj.

Skabte utryghed ved bosted - Odsherred/Holbæk

kl. 15.58 fik lokalpolitiet anmeldelse om, at nogle unge havde opsøgt en mand på et bosted i Odsherred, hvor de havde virket truende og skabt utryghed. De kørte fra stedet en i bil, registeret til en mand i Køge. En patrulje holdt derfor klar på rute 21 og fik standset bilen ved Vipperød i Holbæk. Bag rattet i bilen sad en 17-årig ung mand fra Køge, som ikke have taget et kørekort. En 20-årig mand fra Bjæverskov var med som passager, som havde en smule hash på sig.

Under ransagning af bilen blev fundet en machete og en foldekniv, og bilens handskerum fandt betjentene en peberspray og en gaspistol, som blev beslaglagt. Den 17-årige blev sigtet for at overtræde våben og knivloven. Grundet hans unge alder blev den 17-årige forældre orienteret, og patruljen skrev en socialrapport til kommunen.

Bilens nøgler tog patruljen med, da de skulle udleveres til ejeren, som kan forvente en bøde for at låne sin bil ud til en person uden kørekort.

Fyrede romerlys af ved arresten - Jernbanegade, Roskilde

Kl. 18.17 kunne betjente på Polititgården følge med live, da to mænd begyndte at skyde fyrværkeri og romerlys af ud for Roskilde Arrest, der ligger tæt ved Politigården. To betjente skyndte sig ud og fik fat i to unge mænd på 18 og 19 år, som blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven. De kan begge forvente en bøde.

Mand fundet livløs på P-plads - Dronning Sofies Vej, Roskilde

kl. 23.18 fandt en forbipasserende en livløs mand i 50´erne på en p-plads tæt ved et boligkompleks på Dronning Sofies Vej og slog alarm. Politi og redning kørte til stedet, hvor der blev ydet førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde. Politiet undersøgte sagen, og der blev ikke fundet tegn på noget mistænkelig. De pårørende er underrettet.

Ny bilist kørte spirituskørsel - Slagelse Landevej, Kalundborg

kl. 23.32 blev en 19-årig mand stoppet i et rutinetjek på Slagelse Landevej ved Gl. Rørbyvej. Føreren havde en spirituspromille på over 0,2, som er grænsen for bilister, der har haft kørekort i under tre år. Den lokale mand blev derfor anholdt og fik udtaget en blodprøve. 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

12. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. november 2025 kl. 07.00 til 12. november 2025 kl. 07.00.

11. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. november 2025 kl. 07.00 til 11. november 2025 kl. 07.00.

10. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7. november 2025 kl. 07.00 til 10. november 2025 kl. 07.00.