Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

15. oktober 2026 09:19

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. oktober 2026

Legetøjstyveri, flere indbrud i Store-Heddinge og målrettet indsats mod fyrværkeri. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. oktober 2026 kl. 07.00 til 15. oktober 2026 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Pilehavevej, Store-Heddinge, Stevns
Håndværkerparken, Store-Heddinge, Stevns

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Porsvej, Greve
Møllevangen Gørlev, Kalundborg
Horsemosevej, Ringsted
Sigerslevvej, Store-Heddinge, Stevns

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Lindevej, Gørlev, Kalundborg

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Ingen

Varebiler/lastbiler:
Gymnasievej, Køge
Nørregårdsvej, Lejre
Skovgården, Ringsted

 

Person udgav sig for at være politiet - Bjæverskov

Kl. 13.07 kontaktede en kvinde politiet, da hun kort forinden var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han var fra Midt- og Vestsjællands Politi. Manden spurgte kvinden ind til en sag om svindel, hvorefter hun lagde røret på. Kvinden fortalte, at hun sidste uge også var blevet ringet op af én kvinde, der på dette tidspunkt havde sagt, at hun var fra Rigspolitiet. Bliver man ringet op af én, der siger de er fra politiet, og man er i tvivl om det er sandt, så få personen fulde navn og nummer og læg på. Ring derefter på politiets hovednummer og få be- eller afkræftet, om der er tale om en ansat ved politiet. Der har igennem den senere tid været flere, der er blevet svindet af personer, der udgiver sig for at være fra politiet.

 

Legetøjstyveri - Frejas, Holbæk

Kl. 16.37 rykkede politiet ud til en legetøjsbutik, hvor en ansat havde tilbageholdt en 49-årig mand fra Taastrup for butikstyveri. Manden havde indfundet sig i butikken sammen med en anden mand. Den 49-årige havde en stor pose med, som var blevet fyldt med pt ukendte genstande. Posen gav til den anden mand, der hurtigt forsvandt ud af butikken. Den 49-årige blev herefter tilbageholdt af en medarbejder, hvilket fik ham til at blive opfarende. Da politiet ankom, blev den 49-åroge sigtet for butikstyveri.

 

Målrettet tilsyn med knallert og fyrværkeri - Høng

Igen i går var der målrettet kontrol mod unge, der kører på knallert og fyrer fyrværkeri af omkring centrum i Høng. Der blev overordnet skønnet roligt af politiet, der dog traf tre unge drenge under 15 på el-løbehjul. Løbehjulene var lovlige, men da de tre var under 15, skal de have en voksen over 18 med sig. Derfor blev de tre drengres værger kontaktet og orienteret.

 

Forsøg på indbrud - Sigerslevvej, Store-Heddinge, Stevns

Kl. 02.20 blev et indbrud anmeldt, hvor en kvinde fortalte, at hendes mand netop havde tilbageholdt en indbrudstyv på deres adresse, hvor de også havde et firma. Gerningsmanden lykkedes med at vriste sig fri og undløb. På stedet er efterfølgende fundet en hvid brugsstjålet Audi, hvor der i og uden for bilen lå adskillige tyvekoster. Bilen blev sikret for spor, inden den blev leveret tilbage til rette ejer, mens tyvekosterne blev leveret tilbage til beboerne på adressen. Politiet søgte med hunde i området, men det lykkedes desværre ikke at finde den flygtede indbrudstyv.

 

Indbrud - Pilehavevej, Store-Heddinge, Stevns

Kl. 03.03 blev endnu et indbrud anmeldt. Ud fra gennemgang på adressen lignede det ikke, at der var blevet taget noget derfra.


14. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. oktober 2026

Mand anholdt for blufærdighedskrænkelse og afpresning, en blotter på bar og målrettet indsats mod fyrværkeri. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. oktober 2026 kl. 07.00 til 14. oktober 2026 kl. 07.00.

13. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. oktober 2026

Flere tilfælde af affyring af fyrværkeri, kvinde blændet af lav sol og død ko fundet i vandløb. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9. oktober 2026 kl. 07.00 til 12. oktober 2026 kl. 07.00.

12. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. oktober 2026

Struds løb ud foran bil, brand i bålhytte og flere borgere evakueret da uligevægtig mand kom med trusler.