Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. juli 2026
Indbrud viste sig at være misforståelse, tre anholdt for groft overfald og flere sigtet under efterforskning af afpresningssag. Læs uddraget af det seneste døgn hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. juli 2026 kl. 07.00 til 17. juli 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Grønagergårdsvej, Kirke-Hyllinge, Lejre
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Dronning Ingeborgs Vej, Roskilde
Marie Toftsvej, Køge
Sofiesvej, Høng, Kalundborg
Baunehøj, Lejre
Hovedgaden, Lille-Skensved, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Fyrrevænget, Kalundborg
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Personbiler:Ingen
Varebiler/lastbiler:
Jættevej, Ringsted
Ophidset mand på stranden - Blegstræde Hage, Holbæk
Kl 14.13 valgte politiet at frihedsberøve en 35-årig mand fra området, der havde en aggressiv adfærd på stranden. Politiet bad i første omgang manden om at forlade stedet, men det nægtede han. Politiet havde tidligere været i kontakt med den samme mand, som var blevet bedt om at dæmpe sig. På den baggrund blev det skønnet nødvendigt at tage manden med på politistationen for at skabe ro på stedet.
Butikstyveri - Over Bølgen, Greve
Kl 15.03 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor en 37-årig litauisk mand havde stjålet tøj mm til værdi af godt 2300 kroner. Manden blev sigtet og erkendte da også tyveriet.
Skud med splatterpistol - Rørvigvej, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Kl 18.24 anmeldte en fodgænger, at han netop var blevet passeret af en stor, mørk BMW hvorfra der blev affyret skud ed en splatterpistol. Skuddene havde dog ikke ramt anmelderen.
Det var hans indtryk, at personerne i bilen kørte rundt og skød mod tilfældige personer i området. En patrulje kørte til stedet og runderede efter den pågældende bil men uden at finde den.
Mistanke om indbrud - Lejre
Kl 19.49 ringede en beboer i Lejre til politiet, fordi han så tre mænd, der var i færd med at fjerne byggematerialer fra en ejendom. Flere patruljer kørte frem for at indramme området og en af dem fik kort efter på Holbæk Motorvejen standset en varebil på vej mod øst ved Vemmedrup.
Tre mænd i bilen blev anholdt og bilen blev beslaglagt. En narkometertest viste, at føreren af bilen, en 43-årig mand fra Albertslund, var påvirket af euforiserende stoffer.
En nærmere undersøgelse af forholdet afslørede dog, at der var tale om et legalt forhold. Bygherren til et ombygningsprojekt havde glemt at informere beboerne på stedet om, at der ville blive afhentet byggematerialer. De tre mænd blev på den baggrund løsladt igen.
Overfald - Jernbanegade, Roskilde
Kl 01.59 blev en 29-årig mand tilsyneladende helt umotiveret overfaldet i tunellen under Roskilde Station.
Tre mænd var netop ankommet med toget fra København, da de kort efter overfaldt den 29-årige, der fik blev skubbet omkuld og fik flere spark og tramp i hovedet. De havde forinden haft en kort ordveksling med den 29-årige.
Flere patruljer blev sendt til området og de traf tre alkoholpåvirkede mænd, der fortsat var på stedet. Der var tale om en 37-årig mand fra København, en 40-årig mand fra Roskilde samt en 40-årig mand fra Glostrup. De blev alle tre sigtet for grov vold. Den 29-årige var forslået men ved bevidsthed, da politiet ankom.
Politiaktion tordag i Odsherred
Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte torsdag formiddag en politiaktion mod to adresser i Vig og Nykøbing Sjælland. Aktionen udsprang af en sag om afpresning i Odsherred, som politiet har efterforsket de seneste dage. Af hensyn til efterforskningen kan politiet endnu ikke sige yderligere om selve sagen.Ved gårsdagens aktion blev to mænd anholdt i Nykøbing Sjælland. På stedet blev fundet 470 gram hash, som den ene af de to anholdte, en 41-årig mand, blev sigtet for. Der blev samtidigt fundet en totenschlæger og et baseballbat i en bil samt en del kontanter og en strømpistol og en smule kokain.
I Vig blev en 32-årig mand standset i sin bil. Han blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.
Alle tre mænd blev sigtet for afpresning og løsladt efter endt afhøring, mens politiet efterforsker videre i sagen.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |