Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. marts 2026
Stjålet el-cykel kom hjem - og flere stjålne cykler fundet i Roskilde. Læs mere i dagens uddrag af døgnrapporten.
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. marts 2026 kl. 07.00 til 17. marts 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Torslundevej, Svinninge
Højen, Benløse
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Over Bølgen, Greve
Samsøvej, Holbæk (forsøg)
Torslunde, Svinninge
Kildemarken, Ringsted
Landevejen, Svinninge
Kastaniehusene, Karlslunde
Hybenvej, Ringsted
Hæleri/tyveri af cykler - Roskilde
Kl. 08.31 kontaktede en kvinde på 23 år politiet for at anmelde, at hun var på vej til eb adresse i Roskilde Centrum, hvor hun havde lavet en aftale om at købe en el-cykel. El-cyklen var dog hendes egen cykel, som var blevet stjålet den 12. februar. Kvinden kunne se på den online salgsportal, at manden, der havde hendes stjålne cykel til salg, også havde fire andre el-cykler til salg. Patruljen var til stede, da kvinden tog kontakt til manden, der er 39 år og tilmeldt adressen.
På stedet blev fundet otte ladcykler, hvoraf en var meldt stjålet, samt en viklesliber og spraymaling. I en gård stod yderligere fem ladcykler, blandt andet den cykel, som kvinden havde fået stjålet. Stelnummeret var blevet ændret på denne og sandsynligvis også flere andre af cyklerne. Politiet beslaglagde de stjålne cykler med henblik på yderligere undersøgelse, herunder hvem der ejer cyklerne. Sagen er blevet juridisk vurderet, og manden skal på den baggrund ikke fremstilles i grundlovsforhør.
Adressen blev ransaget, og en af politiets patruljehunde markerede ved et bord, hvor politiet fandt en klump hash på 0,59 g, og noget hvidt pulver, som viste sig at være 0,61 g herion. I en vindueskarm fandt hunden desuden en hashjoint, som en 29-årig kvinde, der også er tilmeldt lejligheden, oplyste var hendes, og hun blev sigtet for dette. Stofferne blev beslaglagt af patruljen. Manden er sigtet for hæleri og efter lov om euforiserende stoffer og kan forvente at høre mere i den forbindelse.
Senere på dagen, omkring kl. 14 fandt en patrulje desuden yderligere fire cykler nær adressen, hvoraf de tre var efter lyst. Disse er også blevet indbragt til nærmere undersøgelse, inden de kan genudleveres til deres rette ejere.
Lov om euforiserende stoffer - Jernbanevej, Nykøbing Sjælland
Kl. 09.46 blev en 36-årig mand sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af 5,56 gram amfetamin, da en patrulje traf ham på Jernbanevej. Amfetaminen blev beslaglagt, og han kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |