Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

17. september 2024 08:57

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. september 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. september 2024 kl. 07.00 til 17. september 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Nygade, Kalundborg

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

 

Blotter - Karlstrup Strandvej, Solrød

Kl 09.45 modtog politiet anmeldelse om at en kvinde havde bemærket en mand, der stod og blottede sig på p-pladsen ved Trylleskoven til trods for at der var flere børneinstitutioner på udflugt i området på det tidspunkt. Hun beskrev manden som 20-30 år, lys i huden og iført blå jakke og kasket. Politiet sendte en hundepatrulje til området, men fik ikke kontakt til manden.

 

Ældresvindel - Kalundborg, Greve og Roskilde/Lejre

Kl. 10.48 anmeldte en 80-årig mand fra Gørlev ved Kalundborg, at han i søndags blev kontaktet af en "politimand" som kaldte sig Jonas og ringede fra Københavns Politi. De talte sammen i omkring halvanden time, hvor "politimanden" forsøgte at lokke kontonummeret ud af den 80-årige, som dog undervejs fattede mistanke og afbrød opkaldet. Han ringede til sin bank, som bekræftede mistanken om, at han var blevet forsøgt svindlet.

 

Kl. 13.25 fik politiet anmeldelse om, at en 90-årig kvinde fra Greve kort forinden var blevet narret af falske bankfolk til at udlevere sit dankort og kode. Hun blev først ringet op af en mand og kort efter ankom en yngre mand på omkring 20 år, lys i huden, spinkel af bygning, kørende på knallert til hendes hjem efter kortet. Der blev efterfølgende hævet 15.000 kr fra kvindens konto. Kl. 16.06 anmeldte barnebarnet til en 87-årig kvinde i Greve, at den ældre kvinde en time før var blev narret af en mand, der sagde ringede og sagde, at han kom fra "Danske Bank". Kvinden blev overtalt til at udlevere sit dankort og kode, og kort efter ankom en mand som hun beskrev som: en flot fyr omkring 20 år, høj og spinkel, sort hår og sort skæg.


Kl. 18.19 anmeldte sønnen til en ældre kvinde, at moderen kort før var blevet først var blevet ringet op og senere opsøgt af to mænd i sit hjem i Kattinge i Roskilde. De to mænd havde sagt, at kvindens dankort var blevet misbrugt til et lån, og at hun derfor ville få et nyt på fredag. Kvinden udleverede kortet og koden, hvorefter hun ringede til sin søn, der straks spærrede kortet, men der var allerede hævet 15.000 kr.

Politiet efterforsker nu sagerne mod de ældre, som alle vil blive afhørt. Og forsøger at finde overvågning fra hæveautomaterne. Det kan dog ikke siges for tit - tal med dine pårørende om risikoen for at blive snydt. Alle kan blive narret af de udspekulerede bedragere.

Kørte uden kørekort - Fredensvej, Benløse, Ringsted

Kl 11.16 standsede politiet en personbil og det viste sig, at den 37-årige mand, der var fører af bilen, ikke havde noget kørekort, da det var blevet frakendt.

Cykeltyveri opklaret - Københavnsvej, Roskilde

Kl 12.40 fik politiet anmeldelse om, at to mænd netop havde stjålet en cykel ved Ro's Torv. En anmelder fulgte efter dem til en adresse i Himmelev, hvor de stillede cyklen fra sig. En patrulje kørte til stedet og fik kontakt til to mænd på hhv 35 og 26 år, hvoraf den ene boede på stedet. De blev sigtet for cykeltyveriet og desuden fandt man også en smule hash på dem.

Brand i moske - Smithsvej, Holbæk

Kl 17.24 kørte politi og brandvæsen til brand i en tilbygning til en moske. Der var kraftig røgudvikling fra branden, men der var ikke fare for, at flammerne ville sprede sig til andre bygninger. Branden kan være opstået ifm renovering af bygningen. Politiet vil nu undersøge brandårsagen nærmere.

Dyrkede skunk - Hørve

Kl 19.25 var lokalpolitiet på besøg på en adresse efter at flere havde anmeldt, at der blev dyrket cannabis på stedet. Man traf en 33-årig mand i huset, som selv hjalp med at fjerne de ulovlige planter og det materiale, han havde udvundet fra dyrkningen. I alt blev det til 20 planter og 300 gram færdig skunk. Manden blev sigtet for slag af euforiserende stoffer.

Salg af hash - Vandtårnsstien, Holbæk

Kl 20.26 kørte lokalpolitiet til et skur i Ladegårdsparken, efter at der var kommet flere anmeldelser om, at der blev røget hash på stedet. Politifolkene sneg sig ind på skuret fra flere retninger og fik fat i tre personer, der blev visiteret. På en 27-årig mand fra Holbæk blev fundet et par enkelte gram hash.

Endnu et cykeltyveri opklaret - Stationsvej, Herfølge

Kl 21.25 anmeldte en kvinde, at hun havde set to personer stå og flå i cyklerne ved stationen. Og hun kunne også høre lyden af en vinkelsliber. Derefter cyklede to mænd væk fra stedet på hhv en elektrisk cykel og en ladcykel. En patrulje kørte mod stedet og fik fat i de to mænd og fik sikret cyklerne.

Færdselsuheld - Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl 05.57 kom der melding om et færdselsuheld, hvor 4-5 biler var stødt sammen i morgentrafikken. En person var lettere tilskadekommen som følge af uheldet, der skabte en del kø i østgående retning.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

20. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. december 2024 kl. 07.00 til 20. december 2024 kl. 07.00.

19. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 18. december 2024 kl. 07.00 til 19. december 2024 kl. 07.00.

18. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. december 2024 kl. 07.00 til 18. december 2024 kl. 07.00.