Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

2. maj 2025 10:13

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1. maj 2025 kl. 07.00 til 2. maj 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

 

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Værkevadsvej, Ringsted

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Tjørnestien, Grevinge

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Rismarken, Solrød Strand
Lejregårdsvej, Kirke-Såby
Pilehegnet, Solrød Strand
Solsikkemarken, Solrød Strand
Åsvej, Solrød Strand
Stenhusvej, Holbæk

Borger opdagede to børn i varm bil - Elmegade, Kalundborg

Kl. 14.38 bemærkede en 61-årig lokal kvinde, at der holdt en bil parkeret i solen, og at der var to små børn i bilen, som så ud til at have det meget varmt. Kvinden tog fat i bildøren, der var ulåst og fik børnene ud af den meget varme bil og fik dem afkølet. Et par vinduer havde været rullet lidt ned på bilen, men der var meget varmt i kabinen på bilen, grundet det varme vejr. Efter ca. 20 minutter kom faren til børnene ud til bilen fra et supermarked, hvor han havde købt ind. Børnene havde det fint, da de først var komet ud af den varme bil. Patruljen, der var kommet frem til stedet, underrettede de sociale myndigheder om episoden. Der er tale om en familie fra Nordjylland.

Politiet advarer kraftigt mod at efterlade børn eller dyr i parkerede biler i det varme vejr. Selv med nedrullede vinduer kan temperaturen i kabinen hurtigt blive meget høj.

Hastighedsovertrædelse - Mosede Landevej, Greve

Kl. 15.49 blev en 66-årig mand fra Greve målt til at køre 92 km/t i en 50 km zone. Kort tid efter, kl. 16.07 blev en 31-årig mand fra Greve målt til at køre 85 km/t i byzone. Bilisterne fik et klip i kørekortet og en bøde for hastighedsovertrædelserne.

Narkopåvirket bilist kørte galt med mindreårigt barn i bilen - Vestgårdsvej, Vig - Odsherred

Kl. 17.41 bemærkede to borgere, at en bilist kørte hasarderet på nogle grusveje og marker. I forbindelse med den uhensigtsmæssige kørsel faldt der et fordæk af bilen, som kørte rundt i cirkler, indtil føreren standsede bilen og kom ud, hvorefter han kastede rundt med vragdele fra bilen og hoppede på taget af bilen. To vidner til optrinnet, en 53-årig mand fra Nykøbing Sj. og en 45-årig mand fra Vig overmandede manden og tilkaldte politiet, der sammen med en ambulance kom frem til stedet. 

Den ophidsede mand, der er 40 år og fra Holbæk, blev sigtet for narkokørsel, og derudover fandt politiet kokain i hans bil, hvilket han blev sigtet for, og stoffet blev beslaglagt. Manden havde sin mindreårige søn med i bilen, som slap uskadt fra kørslen. Politiet underrettede de sociale myndigheder underrettet om episoden, og barnet blev overdraget til et familiemedlem. Den 40-årige mand blev kørt med ambulance til behandling på en psykiatrisk afdeling. Manden er sigtet i sagen.

Mand forsvandt hurtigt, da han mødte SOSU-assistent hos ældre borger - Sjællandsgade, Ringsted

Kl. 17.53 anmeldte en social- og sundhedsassistent, at hun havde været hjemme hos en ældre borger som led i sit arbejde, da der pludselig stod en fremmed mand i borgerens lejlighed. social- og sundhedsassistenten spurgte manden, hvad han havde at gøre der, hvilket han ikke havde nogen god forklaring på, og han forsvandt hurtigt fra stedet. Manden beskrives som: 18-25 år, 170-180 cm høj, spinkel af bygning, mørk i huden, kort sort hår, dansktalende. Han var iført en cremefarvet kortærmet bluse, mørke bukser og mundbind.

Mange mennesker ved biltræf på havnen - Vindeboder - Roskilde

Fra kl. 16.00 og frem var der mange mennesker, der havde fundet vej til havnetræf i Roskilde. Der var en stor tilstrømning og ophobning af bl.a.  motorcykler, veteran- og amerikanerbiler, øvrige bilister samt mange gæster til fods. Syv bilister blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. 

Målrettet knallertindsats - Ringstedvej, Mørkøv - Holbæk

KL. 18.30 gennemførte politiet i form af nærpoliti og færdselspoliti en målrettet knallertindsats omkring Mørkøv Hallen. Det sker efter en del anmeldelse fra bl.a. borgere i området. Politiet traf flere unge mænd, der var samlet med deres knallerter ved Mørkøv Hallen, hvor de sad og hyggede sig. Færdselspatruljen fik sig en snak med de unge mennesker og viste dem politiet udstyr til at måle knallerternes formåen. 

I den forbindelse blev de unge vejledt om reglerne for konstruktiv ændret knallert - og i den forbindelse påpegede politiet at nogle af de unges knallerter skulle lovliggøres, inden de må køre på dem fuldt lovligt. Det blev på den baggrund aftalt, at de unge mænd ikke ville køre på knallerterne, førend at de var fuldt lovlige. 

Lidt senere på aftenen ankom otte knallerter til området, og betjentene genkendte flere af førerne, som de unge, politiet tidligere på dagen havde været i dialog med omkring lovliggørelse af deres knallerter.

Knallerterne blev udmålt på politiets rullefelt. Fire af de unge mænd blev i den forbindelse sigtet for overtrædelse af færdselsloven, bl.a. kørsel uden nummerplade, kørsel uden førerret og for at køre på konstruktivt ændrede knallerter. Den hurtigste knallert kunne køre 74 km/t. De fire unge mænd kan forvente at høre mere fra politiet på baggrund af sigtelserne.

Mens politiet var i området blev de kontaktet af flere borgere, der var meget tilfredse med politiets tilstedeværelse og opmærksomhed på ulovlig knallertkørsel i området. 

Ældre kvinde bedraget af falske hjemmehjælper - Ringsted

Kl. 19.31 anmeldte en 85-årig kvinde fra Ringsted, at hun var blevet bedraget. Kvinden var først blevet kontakte over telefon, og efterfølgende var en person, der udgav sig for at være hjemmehjælper, dukket op på kvindens adresse og havde overtalt kvinden til at udlevere kort og kode til kortet samt et kontantbeløb.

Den person, der dukkede på hjemme hos kvinden, beskrives som:
Mand, 25-30 år, 175-185 cm høj, spinkel af bygning, brun hud, sort hår og fuldskæg. Manden var iført sort joggingtøj.

Fogedaktion over hele politikredsen

Midt- og Vestsjællands Politi har de seneste to nætter gennemført en større aktion mod folk, der har et mellemværende med fogedretten. I alt har politiet besøgt et halvt hundrede adresser over hele politikredsen for at få fat på de personer, der har været søgt af fogeden. Blandt dem var mange af de sager, hvor de eftersøgte har formået at holde sig skjult længe. I alt blev seks personer frihedsberøvet og taget med på politistationen, så de kunne fremstilles for fogeden næste morgen. Har du et udestående med fogedretten eller med andre myndigheder, så sørg for selv at tage kontakt og lav en aftale, så du undgår at blive opsøgt hjemme eller på job på et ubekvemt tidspunkt.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

1. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 1. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 30. april 2025 kl. 07.00 til 1. maj 2025 kl. 07.00.

30. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 30. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. april 2025 kl. 07.00 til 30. april 2025 kl. 07.00.

29. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. april 2025 kl. 07.00 til 29. april 2025 kl. 07.00.