Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

22. september 2022 11:26

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. september 2022.

Formodet narkohandler sigtet i Nykøbing - Mishandlet hund blev taget fra ejer - Stjålet barnevogn kom hjem igen -Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. september 2022 kl. 07.00 til 22.september 2022 kl. 07.00.

døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Søparken, Svogerslev, Roskilde

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.

Lykkebækvej, Køge

Tyveri fra køretøjer:

Høve Stræde, Høve, Asnæs – To steder
Agersøvej, Høve Strand, Asnæs
Lerchenborgvej, Klosterskoven, Kalundborg
Klosterparkvej, Kalundborg
Valsømaglevej, Valsømagle, Ringsted
Lavendelvej, Jyderup

 

Social dumping aktion – Roskilde

Onsdag morgen foretog politiet i samarbejde med Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet en aktion mod social dumping i rengøringsbranchen hos virksomheder i Roskilde. I et byggemarked blev ikke truffet nogen udlændinge, men i en restaurant traf politiet en 26-årig nepaleser, der gik og støvsugede i restaurantens spiseområde. Manden havde ikke en gyldig arbejdstilladelse i Danmark. Han blev anholdt og taget med til politistationen, hvor hans sag vil forsøges afgjort med en bøde, administrativ udvisning og et indrejseforbud, hvilket sker i samarbejde med Udlændingestyrelsen. Politiet skal nu undersøge, hvorvidt der er grundlag for en sag mod nepalerens arbejdsgiver.

 

Bulgarsk lastbil sad fast – Karlemosevej, Køge

kl. 11.26 kørte en bulgarsk lastbilchauffør galt, da han under et højresving fra Lyngvej kørte ind i en busbane, hvor kun busser må køre mod Karlemosevej, hvor lastbilen kørte hen over en buspullert. Lastbilen stoppede oven på buspullerten, hvor lastbilen fik skader på undervognen, så den lækkede olie. Brandvæsnet kontaktede miljøvagten og sørgede for at olien blev fjernet. Der var ingen mistanke om miljøskade. En slamsuger blev bestilt til at fjerne den lækkede olie.

Den 58-årige chauffør blev sigtet for at køre ind, hvor der var indkørsel forbudt og vedtog en straksbøde. Lastbilen var læsset med byggematerialer, og den blev bugseret til et værksted. Buspullerten var totalskadet og skulle repareres. Patruljen optog rapport om uheldet, hvor erstatningskravet vil indgå og blive behandlet af forsikringsselskabet.

 

Uheld ved vejarbejde – Lundemarksvej, Holbæk

kl. 15.47 skete et uheld på Lundemarksvej i Holbæk i forbindelse med vejarbejde. To biler holdt stille ved vejarbejdet, da en bagfrakommende bilist, en 81-årig mand fra Holbæk, overså at trafikken holdt stille og kørte op bag i den ene bil, som blev skubbet videre frem i bilen foran. Politi og ambulancer blev sendt til stedet, hvor parterne blev tilset og nogen sendt til skadestuen til kontrol, men der var ingen melding om nogen alvorlig personskade. Der skete skader på bilerne, og politiet registrerede uheldet.

 

Indsats mod formodet narkohandler – Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 13.35 bankede en patrulje på døren til en adresse i Nykøbing Sj. ikke langt fra togstationen efter flere tip om, at der var adressen blev solgt narko til de unge. I døren mødte betjentene en 28-årig mand, som tydeligvis var narkopåvirket. Han var ikke glad for at se politiet, men erkendte at der var amfetamin i lejligheden. Patruljen ransagede stedet, hvor der blev fundet knap 85 gram hash, 30 gram amfetamin og 4 gram skunk, salgsposer og en vægt til at veje stoffet på.

Den 28-årige blev siget for lov om euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Han erkendte narkobesiddelsen, men nægtede at ville sælge stoffet. Narkoen blev beslaglagt og vil senere blive destrueret. Den 28-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

 

Dyreværnsloven – Roskilde

Kl. 18.15 anmeldte en bekymret borger, at hun kort forinden havde set en kvinde mishandle en mindre hund på Søndre Ringvej i Roskilde. Hunden blev kastet mod jorden, hvorefter den forsøgte at løbe væk, men blev holdt tilbage ved et kraftigt ryk i hunden. Kvinden slog ifølge anmelderen hunden gentagne gange i siden under episoden. En patrulje blev sendt til Søndre Ringvej, hvor anmelderen blev afhørt.

Anmelderen havde overværet mishandlingen af hunden, da hun kørt forbi på vejen i bil. Hun havde sin datter med i bilen, men stoppede op for at påtale mishandlingen af den lille hund., hvilket udviklede sig til et skænderi mellem de to kvinder. To forbipasserende mænd kom forbi og støttede anmelderen, hvorefter hundeejeren forlod stedet trækkende med en cykel, hvor hunden sad i en cykelkurv. Det ene mandlige vidne fulgte efter kvinden og hunden hjem.

Politiet kunne derfor kort tid efter henvende sig på den 51-årige kvindes adresse i Roskilde, hvor hun blev sigtet for at overtræde dyreværnsloven. Hunden blev taget med til et dyreinternat, hvor den vil blive tilset af en dyrlæge. Nu behandler politiet sagen, og det skal nu juridisk vurderes, hvad der skal ske med hunden. Hundeejeren har protesteret over, at hunden blev taget fra hende, og denne protest skal derfor behandles af retten.

 

Stjålet barnevogn kom hjem igen – Store-Heddinge, Stevns

Kl. 19.23 anmeldte en borger fra Glostrup, at han samme eftermiddag havde fået stjålet en barnevogn fra en opgang ved en lejlighedskompleks. Barnevognen var forsynet med en GPS tracker, som viste at barnevognen nu var på en adresse i Store-Heddinge.

En patrulje satte kursen til Stevns, hvor barnevognen ganske rigtigt blev fundet. På adressen mødte de en 52-årig kvinde, som fortalte at hun havde købt barnevognen få timer inden via Marketplace på Facebook for 5.000 kr. Hun havde mødtes med den kvindelige sælger ved en parkeringsplads i Køge, hvor hun havde betalt kontant for barnevognen. Hun kunne derfor ikke identificere sælgeren nærmere.

Barnevognen blev taget med tilbage til rette ejer. Den 52-årige blev ikke sigtet i sagen, men politiet undersøger nu sagen nærmere.

For at undgå at blive hæler, når man handler privat, er der nogle gode råd man kan følge. Er et tilbud lidt for godt, så overvej, om det er for godt til at være lovligt. Det en god ide at overføre pengene f.eks via Mobilepay, så man kan finde frem til sælgeren. Eller bede sælgeren om at udfærdige en kvittering og se ID, på den man handler med.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
 

 

Flere døgnrapporter

29. september 2022

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29.september 2022.

Udenlandske butikstyve anholdt - Vanvidsbilist fik taget bil og kørekort - Mand sigtet for narkosalg i Nykøbing Sj. - Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. september 2022 kl. 07.00 til 29. september 2022 kl. 07.00.

28. september 2022

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. september 2022

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. september 2022 kl. 07.00 til 28. september 2022 kl. 07.00.

27. september 2022

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. september 2022.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. september 2022 kl. 07.00 til 27. september 2022 kl. 07.00.

Forslag