Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

22. september 2026 09:33

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. september 2026

Vold på parkeringsplads - Ulovligt el-løbehjul fulgte efter knallerthold - Udenlandsk butikstyv i scan selv kasse.

Døgnrapport

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. september 2026 kl. 07.00 til 22. september 2026 kl. 07.00.



Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Blæsingevej, Høng

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bjælkeruphuse, Store-Heddinge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Skolegade, Ringsted

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Ravnsborgvej, Køge - To biler
Friggsvej, Køge
Huginsvej, Køge - To biler
Køge Bugt Motorvejen, Rasteplads Øst, Karlslunde

Varebiler/lastbiler:
Æblehaven, Roskilde
Holbækvej, Roskilde
Neergårdsparken, Roskilde


Vold på parkeringsplads - Kloster Parks Allé, Ringsted

Kl. 09.42 kom anmeldelse om et voldeligt optrin på en parkeringsplads ved et supermarked i Ringsted. To kvinder var kommet op at diskutere omkring uenighed om parkeringen af en bil. En 58-årig kvinde fra Ringsted anmeldte, at hun var blevet slået i ansigtet af en kvinde, som efterfølgende truede hende, inden kvinden kørte fra stedet. Politiet kørte til stedet, hvor der blev indhentet overvågning fra parkeringspladsen. Patruljen kørte herefter hjem til den mistænkte, en 53-årig kvinde fra Ringsted, som blev anholdt og sigtet for vold og trusler. Hun erkendte, at de to kvinder havde været oppe at skændes, men nægtede at have truet eller slået. Den 58-årige blev løsladt efter afhøringen, men kan forvente at høre mere fra politiet senere.

Ulovlige el-løbehjul - Havdrup, Solrød og Jyllandsgade, Ringsted

Kl. 11.10 blev en 13-årig dreng fra Havdrup stoppet på et el-løbehjul ud for Havdrup skole. Han kørte uden hjelm, og det viste sig at løbehjulet kunne køre 38 km/t, selvom det højst må køre 20 km/t. Drengen er under den kriminelle lavalder, så han kan ikke straffes. El-løbehjulet blev beslaglagt, og hans forældre orienteret om sagen.

Kl. 19.38 fik politiet anmeldelse om, at en ung mand på el-løbehjul fulgte efter et hold der var ved at tage knallertkørekort. El-løbehjulet kørte hasarderet og med en fart langt over 20 km/t. Køreinstruktøren havde også bemærket samme unge fører af et el-løbehjul følge efter dem ved sidste køretime. En patrulje kørte til stedet, hvor de i Jyllandsgade stoppede en 16-årig ung mand fra Ringsted på et el-løbehjul, som viste sig at kunne køre for stærkt. El-løbehjulet blev beslaglagt og tage med til nærmere undersøgelse og måling på af topfart. Hans forældre blev orienteret, og de vil senere høre mere fra politiet.

Udenlandsk butikstyv i scan selv- Skolevej, Hvalsø - Lejre

Kl. 12.26 kørte en patrulje til et supermarked i Hvalsø, hvor en 32-årig mand fra Rumænien havde stjålet varer for 1396 kr. Han blev stoppet, da han forsøgte at forlade butikken uden at betale for alle sine varer. Den 32-årige mand havde betalt varer for 112 kr i scan selv kassen, men havde en hel pose varer, som han ikke havde scannet ind. En patrulje kørte til stedet, hvor den 32-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Han nægtede, at have til hensigt at stjæle, men sagde at kassen havde drillet ham Han blev taget med på politistationen, hvor han blev afhørt med tolk. Den 32-årige havde arbejde og adresse i Danmark, og fik lov til at gå efter afhøringen. Han kan forvente at få en bøde i sagen.

Uheld ved motorvejsafkørsel - Slimmingevej, Tureby - Køge

Kl. 14.47 stødte to biler sammen ved motorvejsafkørsel 34. En 21-årig mand fra Polen kørte ad ved afkørslen, og stødte sammen med en 71-årig kvinde fra Fakse, som kom kørende ad Slimmingevej mod vest. Den 21-årige kørte ind i siden på den 71-årige bil, så bilens airbags blev udløst. Den 71-årige fik en behandlingskrævende skade på sin arm og blev kørt på sygehuset. Patruljen optog rapport om vigepligtsuheldet.

Ulovlig knallert - Bjergvej, Herfølge - Køge

Kl. 16.00 blev en 15-årig dreng fra Herfølge stoppet på Bjergvej, hvor han kørte på en lille knallert, som viste sig at være ulovlig. Der var foretaget ændringer på knallerten, så den kunne køre stærkere end tilladt. Den 15-årige dreng blev sigtet og han erkendte at knallerten kunne køre for stærkt. Drengens mor blev orienteret om sagen.

Bil og motorcykel i uheld - Dalbyvej/ Ejbyvej, Lille-Skensved - Køge

kl. 16.37 skete et uheld i et kryds i Lille-Skensved. En 38-årig kvinde fra Ejby kørte ad Dalbyvej frem mod krydset ved Ejbyvej/Firkløvervej. Ad Ejbyvej kom en 82-årig mand kørende på motorcykel, og da bilisten kørte frem for at svinge skete der en kollision med motorcyklen, så den 82-årige røg ud over styret og kom til skade. Han blev kørt til behandling på sygehuset, men pådrog sig ikke livstruende skader. Politiet optog rapport og afhørte vidner på uheldsstedet.

21. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. september 2026

Udrykning til mænd med legetøjspistoler, aktion mod ulovlige knallerter og skypumpe ramte Hvalsø.

18. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. september 2026

Borger fortsat savnet - Knallertkontrol i Bjæverskov og Stevns - Udenlandsk mand i båd sigtet for vold

17. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. september 2026

38-årig mand fremstilles i grundlovsforhør for flere tilfælde af vold og trusler - Knust bagrude førte til stort fund af stoffer.