Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. juli 2026
Ung mand dræbt i trafikulykke, butikstyv søgt til afsoning af dom og motorcyklist, der stak af fra politiet sigtet for stribe af lovovertrædelser. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. juli 2026 kl. 07.00 til 23. juli 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Trælastvej, Holbæk
Højerupvej, Store-Heddinge, Stevns
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Kattrupvej, Jyderup, Kalundborg
Granlunden, Bjæverskov, Køge
Hasselvænget, Asnæs, Odsherred
Dalstrøget, Tølløse, Holbæk
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Personbiler:
Ingen
Varebiler/lastbiler:
Havsteensvej, Roskilde
Trailer væltet - Køge Bugt Motorvejen, Solrød
Kl 08.12 skete der et færdselsuheld, da føreren af en varevogn ville undvige for en anden bilist, der kørte ind foran ham. Derfor kom bilen og anhængeren, der var læsset med et stillads, i slinger med det resultat at traileren væltede. Det viste sig, at føreren ikke havde gyldigt kørekort til at køre med stor trailer, og det blev han sigtet for. Arbejdsgiveren blev desuden sigtet for at overlade stor anhænger til person uden førerret til denne.
Narkohund på arbejde - Viby Sjælland, Roskilde
Kl 10.50 var politiets narkohund på besøg i en ejendom i Viby, som den havde fattet interesse for. Stedet blev ransaget og der blev fundet godt 180 gram hash samt en digitalvægt. En 15-årig pige på stedet blev sigtet for salg af stoffer. Hun nægtede at hashen skulle være med henblik på salg men erkendte dog at have været i besiddelse af den.
Butikstyv bortvist - Stationscenteret, Roskilde
Kl 11.09 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor personalet ønskede at få bortvist en mand, der havde stjålet for 64 kroner.
Butikstyve anholdt - Industrivej, Roskilde
Kl 11.22 blev to rumænske mænd på 37 og 39 år standset i et byggemarked, hvor de havde stjålet værktøj for ca 12.000 kroner som de havde placeret under tøjet mens de forsøgte at skærme sig ved hjælp af en papkasse købt på stedet. Begge mænd erkendte på stedet og de blev taget med af politiet. Begge mænd fik en bøde på stedet og blev derefter løsladt.
Påvirket bilist - Jordbærhaven, Solrød
Kl 13.35 standsede færdselspolitiet en bil ført af en 21-årig mand fra Greve. En narkometertest viste, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Desuden var han frakendt førerretten og havde knap fire gram hash liggende i bilen. Ejeren af politiet endvidere sigtet for at overlade sin bil til en person uden gyldigt kørekort.
Fund af stoffer - Store Møllevej, Roskilde
Kl 13.40 fik en patrulje mistanke til en parkeret bil og rettede henvendelse til føreren, der viste sig at være en 26-årig rumænsk mand. En ransagning af bilen viste, at manden havde 10 klumper med hash på sig og i bilen var desuden fem små poser med uidentificeret hvidt stof, der senere blev testet til at være kokain.
Manden blev anholdt og taget med og sagen afgjort med en straksbøde.
Butikstyv anholdt - Trekroner Centervej, Roskilde
Kl 13.57 standsede personalet i et supermarked en 38-årig rumænsk mand, der havde stjålet for 88 kroner i butikken. Supermarkedet fik varerne igen og politiet tog den 38-årige mand med sig. En søgning i registrene viste, at manden var eftersøgt til afsoning af en fængselsstraf i Rumænien og han blev derfor tilbageholdt på udlændingelovens bestemmelser.
Udsat for bedrageri - Greve
Kl 14.37 blev det anmeldt, at en 87-årig kvinde og hendes 85-årige mand dagen før var blevet ringet op en mand, der oplyste, at han ringede fra banken. Han fik overtalt parret til at udlevere dankort og kode til en "kollega" der kort efter kom forbi. Der blev efterfølgende hævet 60.000 kroner ved forskellige hæveautomater.
Påvirket bilist - Algade, Store-Heddinge, Stevns
Kl 15.23 ramte en personbil ført af en 73-årig kvinde fra Stevns en lygtepæl. En patrulje kom frem til stedet og sigtede kvinden for at have kørt bil i alkoholpåvirket tilstand. Hun blev efterfølgende medtaget til udtagning af blodprøve, der skal afgøre, i hvilket omfang, kvinden har været påvirket af alkohol.
Eftersøgt motorcykel fundet - Svebølle
Lokalpolitiet i Kalundborg har de seneste dage arbejdet med finde frem til en motorcykel, som den 17. juli kørte fra politiet. Det lykkedes i går at finde motorcyklen på en adresse i Svebølle. En 32-årig mand blev truffet på stedet og han blev sigtet for at køre motorcykel, selvom han var frakendt førerretten, for at køre på motorcykel, der ikke var forsikret og som desuden var monteret med en nummerplade fra en helt anden motorcykel. Den 32-åriges motorcykel viste sig desuden at være stjålet og manden blev derfor også sigtet for hæleri. Desuden sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger ved at have undladt at stoppe, da politiet gav ham tegn til det.
Voldssag - Flintegårdsvej, Høng, Kalundborg
Kl 17.15 bad en 67-årig mand nogle dreng om at rydde op efter sig selv, efter at de havde smidt affald ved Høng Centeret. Der opstod tumult på stedet og drengene fik skubbet manden omkuld. Politiet har nu optaget en voldssag på forholdet og forsøger at identificere drengene.
Butikstyveri - Over Bølgen, Greve
Kl 19.07 standsede personalet en 30-årig litauisk mand, der havde stjålet en kasket og et par sandaler. Manden erkendte og blev sigtet for butikstyveri.
Blufærdighedskrænkelse - Linkøpingvej, Roskilde
Kl 21.09 kørte en patrulje frem til Trekroner, hvor en tilsyneladende uligevægtig 41-årig rumænsk mand havde forsøgt at gå ind i flere huset på stedet. Manden gik rundt med en flaske whiskey i hånden og befølte sig selv uden på bukserne, når han blev bortvist fra folks terrasser. Manden knuste til sidst en rude og gik ind i et tomt hus, men nogle beboere i området hørte det og fik manden tilbageholdt, indtil patruljen kom frem.Patruljen anholdt manden og sigtede ham i første omgang for blufærdighedskrænkelse og husfredskrænkelse.
Ung mand dræbt i trafikken - Grønningen, Jyllinge, Roskilde
Kl 01.24 skete der en alvorlig trafikulykke, hvor en 19-årig ung mand fra lokalområdet blev ramt af en bil, ført af en 18-årig ung mand, ligeledes fra lokalområdet. Den 19-årige var på skateboard, da han blev ramt af bilen.Den 18-årige blev sigtet for uagtsomt manddrab og en bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge omstændighederne omkring ulykke nærmere. Der vil i løbet af torsdagen blive taget stilling til, om den 18-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |