Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. februar 2026
Indbrudstyv gik ind gennem loftet - Flere bilister mister kørekortet i Køge - Tre ældre franarret penge og smykker
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. februar 2026 kl. 07.00 til 24. februar 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Kornvænget, Lejre
Bymarken, Roskilde
Grønningen, Viby, Roskilde
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Åkandevej, Hvalsø, Lejre
Skolevej, Havdrup, Solrød
Vellerupvej, Kirke-Hyllinge, Lejre
Stenagervej, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Knudsvej, Roskilde
Indbrud i supermarked - Kornvænget, Lejre
kl. 07.38 anmeldte personalet i et supermarked, at der natten til mandag havde været indbrud i butikken. Tyven var kommet ind gennem taget, hvor der var fjernet tagsten og undertaget var skåret op. Kassen var opbrudt, men der var ingen penge at stjæle. Udgang var sket via taget igen, og der var kommet en vandskade på grund af hullet i taget. Vidner, som har set personer eller køretøjer omkring butikken omkring kl. 01.00 natten til mandag bedes ringe til politiet med oplysninger i sagen på tlf. 114.
Udenlandske butikstyve anholdt - Slotsvolden, Holbæk
Kl. 16.30 anmeldte personalet i et supermarked, at de havde tilbageholdt fire personer fra Ukraine, som havde stjålet for omkring 2000 kr i butikken. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf tre kvinder og en mand i alderen 16-23 år, som blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De blev taget med på politistationen og afhørt med tolk, hvorefter de blev løsladt. De vil senere få en bøde tilsendt, da de havde adresse i Danmark.
Fart i byen - Nordhøj, Køge
I går eftermiddags var en færdselsbetjent på fartkontrol med lasermåler på Nordhøj i Køge, hvor der erfaringsmæssigt bliver kørt alt for stærkt. Fire bilister kørte så stærkt, at de nu står til en betinget frakendelse af kørekortet og bøder på mellem 4200-4800 kr. Derudover kommer et bidrag til Offerfonden på 500 kr, som bl.a går til ofre i trafikulykker.
Kl. 16.35 - 45-årig mand fra Køge målt til at køre 85 km/t.
Kl. 17.12 - 45-årig mand fra Havdrup målt til at køre 85 km/t
Kl. 17.31 - 55-årig mand fra Frederikssund målt til at køre 89 km/t
Kl. 17.45 - 19-årig mand fra Solrød målt til at køre 91 km/t.
Den 19-årige, der er ny bilist kan forvente et kørselsforbud, da han er ny bilist. Det betyder, at han når sagen er afgjort skal bestå en kontrollerende køreprøve før han igen må køre bil. De øvrige bilister skal også bestå en kontrollerende køreprøve, men må køre bil imens.
Tre ældre snydt - Kirke-Hyllinge, Lejre
Mandag eftermiddag modtog politiet anmeldelse om tre tilfælde af ældresvindel i Kirke-Hyllinge. En 95-årig kvinde fik omkring kl. 14.00 besøg af en mand, som sagde han kom fra politiet. Han forklarede kvinden, at der havde været en del røverier i området, så han kom for at hjælpe hende med at sikre hendes smykker og dankort, som han tog med sig. Der blev senere hævet 630 euro fra en hæveautomat i Roskilde.
Omkring kl. 15.00 blev en 84-årig kvinde ringet op af en "medarbejder fra banken", som gjorde hende opmærksom på, at hun skulle have udskiftet sit dankort. Efterfølgende dukkede en mand op hjemme hos kvinden og hentede hendes kort og pung, som indeholdt 1700 kr. Han beskrives som 40-45 år, 175 cm, alm. bygning, iført mørkt tøj og hue. De falske bankfolk holdt hende hen i omkring tre timer, og efterfølgende blev hævet 11.000 kr.
Kl. 15.45 dukkede en mand op hjemme hos en 78-årig kvinde, og overtalte hende til at hjælpe hende med at fikse hendes computer.
Han beskrives som: 25-30 år, mørkt hår, alm. bygning, iført mørkt tøj og ternet kasket. Talte dansk. Han forlod stedet efter omkring 10 min, og da manglede kvindens pung og hævekort. Der blev hævet 2900 kr. fra kortet før det blev spærret af en pårørende.
Ofte udnytter svindlerne ældres frygt for at blive snydt, og bedragerne skaber forvirring hos de ældre, som i første omgang føler de får hjælp til at løse et problem. Politiet efterforsker nu sagerne mod de ældre.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |