Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. november 2025
Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. november 2025 kl. 07.00 til 24. november 2025 kl. 07.00.
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Grønningen, Viby Sj.
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Svend Gønges Vej, Solrød
Hedager, Greve
Granbakken, Kalundborg,
Vandværksvej, Greve
Mønstedsvej, Greve
Ageren, Hårlev, Stevns
Solsortevej, Greve
Vinkelvej, Greve
Vordingborgvej, Herfølge, Køge
Mågevej, Greve
Krobækvej, Greve
Jerismosevej, Greve
Charlotte Amalies Kvarter, Solrød
Gulddyssevej, Roskilde
Ewalds Have, Holbæk
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Østre Egevej, Store-Fuglede, Kalundborg
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Køgevej, Roskilde
Tofthøjvej, Viby, Roskilde
Tyveri fra køretøjer:
Langelandsvej, Køge
Skamstrupvej, Mørkøv, Holbæk
Vestre Hedevej, Roskilde
Fredag-lørdag
Tabt juletræ på motorvejen - Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde - Greve
kl. 11.46 tabte en varebil med åbent lad et juletræ på motorvejen mod syd ved Karlslunde. Juletræet ramte en bilist, en 34-årig kvinde fra Høng, som forsøgte at undvige, men bilen blev ramt ved passagerdøren. En 29-årig mand fra Holstebro kom kørende lige efter og ramte juletræet, så bilen fik en skade på kofangeren. Føreren af varebilen, en 76-årig mand fra Stevns, kan forvente at høre mere i sagen, da han ikke havde sikret sit gods forsvarligt.
Bilist startede kædereaktion - Baunegårdsvej, Jyllinge - Roskilde
kl. 12.31 ramte en bilist, en 82-årig mand fra Roskilde, et helleanlæg, som satte gang i en kædereaktion. Genstande fra helleanlægget ramte en varebil. Efter påkørslen af helleanlægget kørte den 82-årige videre ind i en sten og en postkasse ved en ejendom, hvorefter bilen ramte en modkørende bilist, 47-årig mand, som snurrede rundt og ramte et el-skab, fortsatte ind i et plankeværk, hvor den 47-årige blev fastklemt, og måtte reddes ud af brandvæsnet. Den 82-åriges bil fortsatte videre ind i endnu et helleanlæg, hvor bilen stoppede.
Begge bilister blev kørt til sygehuset til kontrol. Den 82-årige slap uden at komme noget til, og den 47-årige kom lettere til skade. Begge vognbaner var spærret mens der blev ryddet op efter det omfattende uheld. Politiet optog rapport om uheldet.
Fik ildebefindende og kørte galt - Roskildevej, Ll.Granløse, Holbæk
Kl. 12.44 fik en 56-årig mand fra Holbæk et ildebefindende, da han kørte ad Roskildevej mod nord ved Ll. Granløse. Han kørte over i de modkørendes vognbane, hvor han påkørte et busskur, en hæk og et hegn. I skuret stod en 46-årig kvinde fra lokalområdet, som kom lettere til skade, da busskuret væltede ned over hende. Hun blev tilset i ambulance, men var ikke kommet noget alvorligt til. Den 56-årige blev kørt til tjek, men slap også heldigt fra uheldet uden at komme noget til. En patrulje optog rapport.
Brand ved el-tavle - Søndre Parkvej, Ringsted
Kl. 18.57 kom et alarmopkald om brand ved en el-tavle ved på Søndre Parkvej, hvor der var byggearbejde ved en lejlighed. Ilden blev slukket, og der skete ingen større skade på bygningen, og ingen personer kom noget til.
Narkobilist uden kørekort fik taget bilen - Køge Bugt Motorvejen, Greve
Kl. 21.00 blev en bilist målt til at køre 160 km/t på Køge Bugt Motorvejen mod nord, hvor man må køre 110 km/t. Bilisten, en 38-årig kvinde fra Charlottenlund, blev stoppet, hvor det viste sig at hun kørte uden gyldigt kørekort. Hun undskyldte den hurtige kørsel med, at hun skulle skynde sig på toilettet.
Bilisten viste positiv for kokain i en narkometertest, så hun blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Da det var 3. gang hun kørte bil uden førerret inden for 3 år blev hendes bil beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket hun accepterede. Kvinden blev sigtet for de mange overtrædelser, og løsladt på sygehuset efter blodprøveudtagelsen.
Travl nat i detentionen - Roskilde
kl. 03.20 måtte en 20-årig mand fra Køge med en tur i detentionen til afrusning, da han på Hestetorvet i Roskilde forsøgte at komme i slagsmål med flere forskellige. Patruljen så ingen anden mulighed for at få ro på stedet end at anholde den 20-årige, som blev løsladt et par timer senere.
Kl. 04.05 var to kvinde oppe at toppes med andre rejsende på perron 1 på Roskilde Station. De to kvinder, en 21-årige fra Kastrup og 20-årig fra Holbæk var stærkt påvirkede og voldsomt udadreagerende. De nægtede at samarbejde med politiet, og da en kvindelig betjent henvendte sig til den 20-årige slog hun ud efter betjenten, som afværgede slaget. De to kvinder var højtråbende og sparkede og slog omkring sig, så patruljen fik kvinderne pacificeret og de blev taget med i detentionen til afrusning. De blev begge løsladt lørdag formiddag, hvor den 25-årige blev sigtet for forsøg på vold mod betjenten.
Lørdag - søndag
Bedrageri - Asnæs, Odsherred
Kl 10.25 blev det anmeldt, at en 81-årig kvinde dagen før blev ringet op af en mand, der sagde, at han var fra banken og at der var ved at blive overført penge til en konto i udlandet. Kort efter kom en anden mand til kvindens adresse og han fik overtalt hende til at udlevere dankort og kode samt et armbåndsur og en halskæde.
Omfattende hærværk - Køge
Kl 23.37 fik politiet besked om, at 10-12 ukendte personer havde opsøgt en 47-årig mand i hans hjem og knust ruder i huset og i en bil parkeret ved adressen. De trængte derefter ind i huset, hvor de tilstedeværende sørgede for at gemme sig. Flere patruljer blev sendt, men de ukendte mænd var forsvundet, da politiet nåede frem.
En patrulje standsede et par kilometer fra stedet en bil, hvor føreren tydeligvis ikke havde lyst til at møde politiet. I køretøjet fandt man en peberspray, en totenschlæger og adskillige klistermærker fra diverse fodboldklubber samt tandbeskytter og boksehandsker.
En 26-årig mand fra Brøndby, der var fører af bilen, erkendte, at tingene var hans og han blev sigtet efter våbenloven.
Politiet undersøger nu, om årsagen til hærværket og truslerne skal findes i uoverensstemmelser i fodboldfan-miljøet.
Kast med molotov-cocktail - Køge
Kl 00.54 blev en flaske med brandbar væske kastet mod et hus. Der skete dog ingen brandskade på huset.
Politiet har været på stedet for at afhøre vidner og sikre sig tekniske spor og efterforsker nu, hvad der kan være motivet til hændelsen.
Søndag -mandag
Tyveri af værktøj - Vestre Hedevej, Roskilde
Kl. 09.33 blev et tyveri fra anmeldt. Tyveriet skulle være sket aftenen forinden, hvor tre gerningspersoner havde skaffet sig adgang til et firma, hvorefter de havde lavet indbrud i ti lastbiler. Gerningspersonerne var sluppet væk fra stedet med værktøj for omkring 100.000 kr.
Politiet hører gerne fra personer, der lørdag aften fra kl. 20.00 til 22.00 skulle have set noget mistænkeligt i området. Politiet kan kontaktes på 114.
Kvinde udsat for trusler - Svebølle, Kalundborg
Kl. 09.58 anmeldte en kvinde i midt 30'erne, at hun gennem de sidste par uger havde været i kontakt med en mand, der sagde at han var tysk/amerikansk soldat. Manden ville sende en pakke til kvinden, og hun fik herefter en besked om, at pakken var blevet tilbageholdt i tolden, og at hun nu skulle betale 13.000 kr. for at pakken udleveret. Det nægtede kvinden, hvilket fik manden til at true hende samt hendes familie på livet.
To anmeldelser om afpresning gennem Telegram - Roskilde og Greve
Kl. 19.49 kontaktede en forældre til en mindreårig dreng politiet. Drengen havde mødt nogle piger over beskedtjenesten Telegram, hvor han havde sendt intime billeder af sig selv til dem, og de afpressede nu drengen for penge, hvis de ikke skulle sende billederne videre.
Kl. 22.09 kontaktede en 21-årig mand ligeledes politiet, da han havde delt private fotos og videoer med en kvinde, han havde mødt på nettet. Kvinden havde bedt om, at de havde kontakt via Telegram, hvorefter hun truede manden med at sende videoerne og billederne af ham videre til hans bekendte, hvis ikke han betalte 5.000 dollars.
Arbejdsulykke med kniv - Mosede Landevej, Greve
Kl. 20.35 modtog politiet en anmeldelse, efter en 16-årig dreng var blevet stukket i benet med en kniv. Drengen var på arbejde, da han tømte en skraldespand, hvorefter han begyndte at bløde fra benet. Ud fra oplysninger og undersøgelser fra stedet formodes det, at drengen var blevet ramt i benet af en kniv, der havde ligget i skraldespanden. Drengen blev kørt på skadestuen af sin far, hvor han fik behandling, mens politiet har videregivet sagen til arbejdstilsynet.
Ulovlig kniv - Egelundsvej, Ringsted
Kl. 22.55 blev en patrulje opmærksom på en bil, der kørte over det tilladte i et beboelsesområde. Da bilen blev standset, var føreren en 17-årig dreng. Drengen havde et gyldigt kørekort, men kørte uden den påkrævede ledsager, som 17-årige skal have med efter kl. 20.00. Drengen blev bedt om at vise, hvad han havde i lommerne. Her viste det sig, at han var i besiddelse af en syv cm lang foldekniv. Drengen blev derfor sigtet for kørsel uden ledsager og for besiddelse af en ulovlig kniv.
Hus nedbrændt - Skovgårdsvej., Svebølle
Kl. 00.29 blev det anmeldt, at der var udbrudt brand i en ejendom. Ejendommen, der blev brugt som jagthytte, var overtændt, da politiet ankom, og brandvæsnet forsøgte at standse spredningen af branden. Politiet forlod efter aftale med brandvæsnet stedet, idet det blev vurderet, at der ikke var mere for politiet på nuværende tidspunkt. Brandvæsnet vurderede omkring kl 3.30 at slukningen af branden ville tage resten af natten.
Flere sager om butikstyveri
Hen over weekenden har politiet gentagne gange været ude til butikstyverier flere forskellige steder i kredsen:
Fredag
Kl 14.34 var det et supermarked på Gymnasievej i Køge, der tilkaldte politiet, da en 42-årig mand havde fjernet tilbudsmærket fra en vare og sat det over på et dyrere stykke kød. En ansat bemærkede det dog og advarede ekspedienten i kassen forinden. Manden sigtet for forsøg på databedrageri.
Lørdag
Kl 12.07 var det et supermarked på Nørretorv i Ringsted, hvor en 43-årig mand bosiddende i Ringsted havde stjålet en pakke grisehaler og to pakker pølse. Manden blev sigtet for butikstyveri og valgte derefter at betale for varerne.
Kl 14.55 var patruljen retur i samme supermarked. Denne gang var det en rumænsk mand, der på sin 27-årigs fødselsdag gik gennem scan selv-kassen med diverse varer, som han ikke betalte for. Han erkendte og betalte en straksbøde.
Kl 16.12 gik turen til et supermarked på Hesteskoen i Ringsted, hvor en 37-årig mand fra Tølløse havde stjålet chokolade for 282 kroner, hvilket han erkendte.
Søndag
Kl 14.09 bemærkede personalet i et supermarked på Over Bølgen i Greve, at en 28-årig mand fra Solrød stjal et ur. Han blev stoppet, da han var på vej ud af butikken. Politiet sigtede ham og orienterede ham om, at han ikke længere var ønsket i kædens butikker.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |