Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

26. juni 2026 08:52

Midt og Vestsjællands Politi uddrag af døgnrapporten den 26 juni 2026

Flere sager om vanvidskørsel, beruset mand sigtet for vold og kontrol af studentervogne flere steder.

Døgnrapport

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. juni 2026 kl. 07.00 til 26. juni 2026 kl. 07.00.


Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Knudskovparken, Holbæk

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Nøddebakken, Fårevejle St.

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

 

Personbiler:

Ingen

Varebiler/lastbiler:

Kildemarken, Ringsted


Lastbil beslaglagt efter vanvidskørsel - Hallas Alle, Kalundborg

Kl. 09.46 modtog politiet en anmeldelse om, at føreren af en lastbil med sættevogn virkede påvirket. En patrulje kom frem til stedet, og føreren - en 49-årig mand fra Rumænien - blev bedt om at puste i et alkometer. Mandens promille viste sig at være over 2,0, og lastbilen blev beslaglagt på stedet, da kørslen falder ind under bestemmelserne om vanvidskørsel. Manden har været anholdt for at få udtaget en blodprøve til sagen. Han er også blevet afhørt til sagen, som han er sigtet i, hvorefter han er løsladt. Der nedlægges påstand om frakendelse af hans førerret, konfiskation af lastbilen samt udvisning af manden.

Narkokørsel - Sjællandsgade, Ringsted

Kl. 11.01 blev en 41-årig mand uden fast bopæl sigtet for narkokørsel, da han kørte bil til trods for, at han var påvirket af THC og kokain og desuden frakendt førerretten. Manden har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres, når resultatet af blodprøven foreligger.

 

Narkokørsel - Tuse Lågevej, Holbæk

Kl. 16.00 blev en 35-årig mand fra Svinninge sigtet for narkokørsel, da han kørte bil uagtet at han var påvirket af THC og kokain. Den 35-årige var derudover frakendt førerretten. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Mand sigtet for vold og frihedsberøvet til afrusning - Jernbanegade, Roskilde

Kl. 17.08 blev en 61-årig mand anholdt og sigtet for vold, da umotiveret havde sparket en 19-årig ung kvinde på anklen og efterfølgende været udfarende og utryghedsskabende. Manden, der var svært påvirket af alkohol, er sigtet for vold og han blev frihedsberøvet af politiet i tre time, hvorefter han blev løsladt. 

Bil beslaglagt efter vanvidskørsel - Nordhøj, Køge

Kl. 17.30 blev en personbil målt til at køre 120 km/t på en strækning, hvor man maksimalt må køre 50 km/t. Føreren, en 40-årig mand fra Viby Sjælland, fik beslaglagt sin bil på stedet med henblik på konfiskation, da hans kørsel falder ind under bestemmelserne om vanvidskørsel. Manden førerret blev desuden administrativt inddraget på stedet. Der nedlægges påstand om frakendelse af mandens førerret.

Afmeldt personbil uden forsikring og med forkerte nummerplader - Assendløsevejen, Lejre

Kl. 00.15 standsede en patrulje en personbil på rumænske nummerplader for at gennemføre en rutinemæssig kontrol af bilen. Det viste sig at være en god ide. På bilen var monteret nummerplader, der tilhørte en anden bil, og bilen var hverken indregistreret eller forsikret, men var afmeldt i 2023.I bilen befandt sig fem personer fra Rumænien, herunder en 17-årig mand, som blev sigtet for kørsel uden førerret. Den 17-årige blev anholdt, da hans identitet skulle fastslås, da han hverken var i besiddelse af pas eller andre identifikationsdokumenter. Den 17-årige er blevet afhørt til sagen og er efterfølgende løsladt.

Politiet gennemførte studenterkontrol flere steder

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi kontrollerede i går 31 studenterlastbiler i Roskilde, Ringsted, København, Solrød, Hvidovre og Lejre. Kontrollen skete i samarbejde med Færdselsstyrelsen.

Der blev skrevet rapport på fem af køretøjerne. Det omfattede bl.a. en lastbil, hvor takografen ikke virkede. Da kørslen på det tidspunkt var ved at nærme sig afslutningen, fik chaufføren undtagelsesvist lov til at færdiggøre kørslen mod at han får repareret takografen inden en ny tur.

På en anden lastbil gik uret i takografen forkert, antallet af siddepladser var forkert beregnet og lastbilen udviklede unødigt meget røg. Den blev derfor indkaldt til kontrolsyn.

På en lastbil sad ladet ikke ordentligt fast. Det kunne dog løses inden lastbilen skulle køre videre. Og endeligt havde en lastbil, der blev kontrolleret i Roskilde, for lav bagsmæk. Det betød, at studenterne risikerede at falde ud af lastbilen, når den satte i gang. Lastbilen fik derfor forbud mod at køre videre og studenterne måtte vente tre timer på, at vognmanden fik fremskaffet en ny lastbil. Den nye lastbil levede heller ikke op til bestemmelserne vedr. antallet af siddepladser. Politiet vurderede dog, at det ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko og studenterne fik derfor lov til at fortsætte deres fejring noget forsinket.  

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

25. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. juni 2026

En masse høj musik, en hurtig motorcykel og et røveri. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. juni 2026 kl. 07.00 til 25. juni 2026 kl. 07.00.

24. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. juni 2026

Bil var tæt på at ramme børn, to sovende mænd sigtet for lattergas og mand udsat for røverisk overfald. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. juni 2026 kl. 07.00 til 24. juni 2026 kl. 07.00.

23. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. juni 2026

Kvinde opsøgt af fremmed mand i sit hjem, studentergaver stjålet fra bil og 15-årig dreng på hurtig knallert.