Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 31. december 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 30. december 2025 kl. 07.00 til 31. december 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Jyllingecentret, Jyllinge
Nørregade, Køge
Ringstedvej, Holbæk
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Ingen
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Søndre Alle, Gørlev
Greve Main, Greve
Sports Alle, Holbæk
Munkholmvej, Holbæk
Gl. Skovvej, Tølløse
Indbrud i container med fyrværkeri – Kirsebærskoven, Kalundborg
Kl. 08.32 modtog politiet en anmeldelse fra et byggemarked om, at der havde været indbrud i en container indeholdende fyrværkeri. Tyvene havde skaffet sig adgang til containeren ved at skære hængslerne op. Der var blevet stjålet fyrværkeri til en værdi af ca. 20.000 kr.
Personpåkørsel - Adamshøjvej, Ringsted
Kl. 09.05 modtog politiet en anmeldelse om, at en person på blevet påkørt af et tog og afgået ved døden. Togdriften på stedet blev indstillet. Den afdøde er en 68-årig mand fra lokalområdet, og mandens pårørende er underrettet. Politiet mistænker ikke, at der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet. Togdriften på stedet blev genoptaget kl. 12.00.
Beruset mand med økse – Esbern Snaresvej, Kalundborg
Kl. 10.41 modtog politiet en anmeldelse om, at en beruset mand, der var i besiddelse af en økse skabte utryghed. Manden havde ødelagt en skraldespand med øksen. Politiet fik kontakt til manden, der er 50 år gammel og fra lokalområdet. Han blev sigtet efter våbenloven.
Mand sigtet for vold efter uenighed om parkeringsplads – Nørre Alle, Kalundborg
Kl. 11.46 blev to mænd uenige om, hvem der havde ret til en ledig parkeringsbås, at det udviklede sig til vold. En 48-årig mand fra Jyderup blev slået i ansigtet af en 35-årig mand fra Kalundborg. Den 35-årig blev anholdt og sigtet for vold.
Røveri – Centervej, Høng – Kalundborg
Kl. 15.11 anmeldte personalet i en materialist, at der var begået et røveri omkring kl. 14, hvor an mand og en kvinde havde forladt butikken med varer, der ikke var betalt for, og som aktiverede tyverialarmen. Da en ansat konfronterede parret, udtalte kvinden trusler og slog en ansat i ansigtet, hvorefter de to forlod stedet med de ubetalte varer.
Parret beskrives som: Mand, ca. 30 år, iført sort jakke og grønlig kasket. Kvinde, ca. 30 år, iført blå jakke og grå joggingbukser.
Politiets undersøgelser på stedet viste, at parret også kunne sættes i forbindelse med et butikstyveri begået i en anden forretning i centeret, hvor der var stjålet hårprodukter til en værdi af 144 kr. Politiet efterforsker sagerne.
Mand sigtet for kørsel på ulovlig knallert – Bjerge Landevej, Store-Fuglede – Kalundborg
Kl. 16.20 blev en 38-årig mand sigtet efter færdselsloven, da han kom kørende på en konstruktivt ændret knallert, som kunne køre minimum 49 km/t, mod de lovlige 43 km/t. Manden kan forvente en bøde.
Mand sigtet for spirituskørsel – Gørlev Landevej, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 00.53 blev en 33-årig mand fra lokalområdet sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han kom kørende i sydlig retning på en knallert, på trods af, at han var beruset. Manden har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres, når politiet modtaget resultatet af blodprøven.
Alarm aktiveret ved fyrværkerilager - Tåstrupvej, Karlslunde – Solrød
Kl. 04.09 modtog politiet en anmeldelse om, at der var gået flere alarmer ved et fyrværkerilager, og tre ukendte personer skulle befinde sig på stedet. En patrulje kom frem til stedet, og i den forbindelse forsvandt de tre personer fra stedet, uden at det lykkedes politiet at komme i kontakt med dem. Der blev sat en drone i luften i forsøget på at finde frem til de tre personer. En 20-årig mand fra Tåstrup, som var på vej væk fra stedet i en taxa blev anholdt og er i politiets varetægt, mens hans tilstedeværelse på stedet skal afklares. På stedet var efterladt en bil med en trailer indeholdende fyrværkeri, som politiet skal undersøge nærmere.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |