Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

4. april 2024 11:39

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. april 2024 kl. 07.00 til 4. april 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Tinvej, Ringsted - Forsøg

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Helligkorsvej, Roskilde
Vestergade, Roskilde

Ung butikstyv stjal slik og vatpinde - Stationscentret, Roskilde

Kl. 10.20 tilbageholdt en butiksdetektiv i Føtex en 17-årig ung kvinde, som havde taget varer for 54 kr uden at betale. Hun havde betalt for sodavand og frugt ved kassen, men gemt flere varer, som hun ikke betalte for.
En patrulje kørte til supermarkedet, hvor hun blev sigtet for tyveri af vatpinde, chokolade og en læbepomade, hvilket hun erkendte. Den unge kvinde indrømmede også, at hun havde stjålet før samme sted, hvor det ikke var blevet opdaget. Så hun var blevet fristet til at gøre det igen. Hendes mor blev ringet op og var på medhør under afhøringen. Nu venter der den 17-årige en bøde og de sociale myndigheder vil blive orienteret.

Falske bankmænd snød ældre mand - Roskilde

Onsdag over middag bankede to velklædte mænd på døren hos en mand 80´erne i Roskilde Vest. De sagde de kom fra Danske Bank og spurgte, om han havde nogen kontanter og hævekort, da de ville tjekke, om alt var i orden.

Den ældre mand havde fremvist et større femcifret kontantbeløb i en pung og sit dankort med kode, som de bad om. Efter omkring 15 min forlod den ene mand lejligheden, og efter yderligere 15 min gik den anden fra stedet. Først nu opdagede den ældre mand, at han manglede sin pung med pengene og sit dankort. Han ringede derfor til et familiemedlem, som anmeldte sagen og spærrede kortet.

En patrulje kørte hjem til den ældre mand, som blev afhørt til sagen. Han beskrev mændene som:

A: Mand, Dansk af udseende, 40-45 år, 170-175 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Gråt jakkesæt.

B: Mand, Dansk af udseende, 45-50 år, 170-175 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Gråt jakkesæt, Medbragte: kuffert.

Den ene mand lod som om han ringede til nogen fra den ældre mands telefon, men den ældre mand forklarede, at han synes det lød som om, det var et opdigtet opkald.

Politiet efterforsker det frække tricktyveri/bedrageri mod den ældre mand. Vidner som har bemærket de to beskrevne mænd i området omkring Sankt Jørgensbjerg, Møllehusvej, Vestergade, Rørmosen eller Låddenhøj bedes ringe til politiet med oplysninger om et evt. køretøj eller andre observationer af betydning for sagen. Ring til politiet på tlf. 114.

Bilist ramte cyklist - Thorsvej, Ringsted

Kl. 13.47 skete et sammenstød mellem en cyklist og en bilist i krydset Næstvedvej/Thorsvej i Ringsted. Bilisten, en 68-årig mand fra Næstved kørte ad Thorsvej frem mod krydset, hvor han overså cyklisten, som kørte på Næstvedvej mod nord.

Bilisten kørte frem for sin ubetingede vigepligt, hvor han ramte cyklisten, en 52-årig mand fra Ringsted, som væltede af cyklen. Politi og ambulance kørte frem, hvor cyklisten blev kørt til tjek med smerter i hånden. Der var ingen melding om skader fra hospitalet, men patruljen optog rapport om vigepligtsuheldet.

21-årig mand stukket med kniv - Gersagerparken, Greve

Læs udsendt pressemeddelse

Narkokørsel - Svallerup Landevej, Kalundborg

Kl. 00.46 sigtede og anholdt politiet en 30-årig mand fra Jyderup for narkokørsel, da han rutinemæssigt blev stoppet kørende på Svallerup Landevej i Svallerup. Han fik udtaget en blodprøve og løsladt.

Lastbil endte i grøften - Sidingevej, Vig, - Odsherred

Kl. 06.55 torsdag morgen kørte en lastbil galt på Sidingevej mod øst i Østre Vig. Lastbilen med en hænger fuld af knust asfalt kom for langt ud i rabatten, så lastbilen kom i slinger og væltede ned på højre side.

Chaufføren, en 22-årig mand fra Næstved, blev fastklemt i førerhuset. Politi og redning kørte til stedet, hvor brandvæsnet fik reddet manden ud. Han blev kørt med ambulance til behandling for en skade i benet. Vejen blev spærret af redningsindsatsen og busruter måtte omlægges.

Politiet optog rapport i sagen og orienterede kommunen om skaderne i grøften. Lastbilen blev bjærget væk fra grøften omkring kl. 08.20, hvorefter vejen igen var helt fri.

Motorcykeltræf skudt i gang i på Mosede Fortet

Mandag mellem kl. 16-20 blev årets første MC træf på Mosede Fortet afholdt, hvor omkring 60 motorcykelentusiaster trodsede gråvejret og mødte op. Betjente fra færdselsafdelingen mødte også op, men alt forløb stille og roligt, og der var ingen grund til at hive bødeappen frem.

Politiets videobil var også på gaden på udkig efter fartsyndere og andre trafikfarlige forseelser. En bilist gjorde sig særdeles uheldigt bemærket, da han blev målt til at køre hele 88 km/t på Mosede Landevej ud for Karlslunde Station, hvor man højst må køre 50 km/t. Det koster nu den 44-årige lokale mand en betinget frakendelse af førerretten, en bøde på 4.800 kr og 500 kr til Offerfonden.

Træffene fortsætter i motorcykel-sæsonen, og politiet vil jævnligt kigge forbi.


OPFØLGNING

 

To mænd alvorligt såret af knivstik - Gerningsstedet fortsat ukendt - Holbæk

Politiet arbejder stadig med at afklare, hvor overfaldet skete på de to mænd, som blev afleveret foran Holbæk Sygehus tidligt onsdag morgen med alvorlige knivlæsioner. I den forbindelse har politiet onsdag været til stede i Ladegårdsparken for at undersøge, om gerningsstedet skal findes der.

Efterforskningen fortsætter, og derudover vil lokalbetjente igen i dag torsdag være til stede i Ladegårdsparken på tryghedsskabende patrulje for at tale med borgerne.

"Vi vil være synlige og klar til at møde de spørgsmål borgerne måtte have til sagen og vores arbejde i området. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne høre fra evt. vidner, som måtte have oplysninger om, hvor overfaldet har fundet sted" siger vicepolitiinspektør Lene Sveigaard, der er leder for lokalbetjentene.



 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

17. maj 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. maj 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. maj 2024 kl. 07.00 til 17. maj 2024 kl. 07.00.

16. maj 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. maj 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. maj 2024 kl. 07.00 til 16. maj 2024 kl. 07.00.

15. maj 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. maj 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. maj 2024 kl. 07.00 til 15. maj 2024 kl. 07.00.