Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

4. april 2025 08:50

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. april 2025 kl. 07.00 til 4. april 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Chr Petersensvej, Nykøbing Sj.
Østerled, Nykøbing Sj.

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Vindeboder, Roskilde

Tricktyveri - Allehelgensgade, Roskilde

Kl 10.27 blev det anmeldt, at en 81-årig mand fra Roskilde var blevet udsat for tricktyveri ved at to kvinder havde henvendt sig til ham. De havde taget fat i hans arm og kysset ham på kinden og i den forbindelse frataget ham hans værdifulde armbåndsur.

Kvinderne beskrives af manden som følger:
A: meget mørk i huden og afrikansk af udseende, 30-35 år, 170 cm høj, spinkel af bygning og med sort, mellemlangt hår.
B: 170 cm høj, brun i huden og kraftig af bygning.
Politiet hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen.

Flere butikstyve - Rådhusstræde, Køge

Kl 11.40 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor personalet stod med en 14-årig dreng fra Køge, som havde stjålet en muffin, en donut og en scone, hvilket han erkendte. Politiet sørgede for, at familien blev underrettet og vil samtidigt også tage kontakt til de sociale myndigheder.
Kl 13.18 måtte politiet retur til samme supermarked, hvor man denne gang stod med to mænd på hhv 18 og 19 år fra Herfølge og Brøndby. De havde stjålet to Breezers og var nu grove i munden over for personalet, der tilbageholdt dem. De forsøgte i første omgang at komme med forkerte oplysninger om deres alder, men patruljen fik dem identificeret og de valgte begge at erkende.

Vold - Jernbaneplads, Holbæk

kl 12.59 opstod der en kontrovers i et fodgængerfelt, da en 46-årig mand på en trehjulet scooter efter en ordveksling med en 70-årig kvinde vendte om og tilsyneladende påkørte hende med lav fart. Kvinden væltede bagover, og det fik en anden kvinde til at gribe ind og tage fat hårdt i den 46-åriges arm. Både den 46-årige og den 66-årige kvinde, der tog fat i armen, er nu sigtet for vold og den videre sagsbehandling vil så afgøre, hvad der kommer til at ske i sagen herfra.

Brand på Orø - Holbæk

Kl 15.12 blev politi og brandvæsen alarmeret om, at der var brand i en bunke med noget haveaffald. Politiets sognefoged blev sendt til stedet og kunne konstatere at ilden ikke havde fået fat i bygninger på stedet. Der var tilsyneladende tale om at noget nogle gløder var blevet smidt i en bunke med haveaffald i haven, som der derefter var gået ild i. En 59-årig mand på stedet blev i den forbindelse sigtet efter beredskabsloven.

Mistænkelige brande - Ringstedgade, Roskilde

Kl 18.56 kom der melding om brand i en papircontainer nær et hus, hvor der ikke boede nogen. Naboer til huset hørte brag og så, at der var brand i containeren. De slog alarm, og brandvæsnet kom hurtigt frem og fik branden slukket. Ud over skader på containeren viste det sig, at der også havde været en mindre brand i nogle aviser en postkasse. Branden i containeren forårsagede skader på husets facade og tag.

Mens politiet var på stedet fik betjentene oplysninger om, at der var tegn på, at noget havde brændt i en skraldespand i et solcenter i nærheden. Ilden var dog gået ud af sig selv, og der var ikke sket større skade.

Ringstedgade var spærret af udrykningskøretøjer i indstil omkring kl. 19.49, hvor indsatsen var færdig. Ingen personer kom noget til. Politiet undersøger nu de mistænkelige brande, og søger i den forbindelse vidner, der har personer i gården ved Ringstedgade 48 op til branden startede lige før kl. 19.00 torsdag aften. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Påvirket bilist kørte galt - Bjergvej, Klippinge - Stevns

Kl. 19.25 fik politiet anmeldelse om en soloulykke på Bjergvej, hvor en mand i 20´erne fra lokalområdet var kørt galt. Han kørte ad Bjergvej mod øst, da han mistede herredømmet over bilen, som få kørte ind i en busk, en postkasse og ramte en el-tavle undervejs, inden bilen torpederede en anden husejers postkasse og standsede i noget bevoksning. Den yngre mand slap uskadt, men det viste sig at han var påvirket af alkohol over det tilladte, og der var desuden mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. El-selskabet og ejerne af de påkørte genstande blev orienteret, og skal nu opgøre et erstatningskrav.

Føreren af bilen blev anholdt, sigtet for at køre påvirket og blev taget med til en blodprøveudtagelse. Herefter blev han løsladt, men kan forvente at høre mere i sagen senere.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

20. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. maj 2025 kl. 07.00 til 20. maj 2025 kl. 07.00.

19. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 19. maj 2025

Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. maj 2025 kl. 07.00 til 19. maj 2025 kl. 07.00.

16. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. maj 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. maj 2025 kl. 07.00 til 16. maj 2025 kl. 07.00.