Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

11. december 2025 10:13

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. december 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. december 2025 kl. 07.00 til 11. december 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Bækgårdsvej, Greve
Lillevej, Jyderup

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Syvstien, Herfølge
Rådalsvej, Jyllinge
Blomsterhaven, Holbæk
Følvangsvej, Fårevejle St.

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Havslunde, Himmelev, Roskilde
Knolden, Himmelev, Roskilde
Samsøvej, Holbæk
Tolskovvej, Hvalsø
Ringstedvej, Svinnige
Stærmosegård, Svinninge


Akutbil ramt under udrykning - Ringvejen, Køge

Kl. 11.07 skete et mindre uheld, da en akutbil under udrykning kørte i krydset Ringvejen/Vestergade/Ølbyvej i Køge. Akutbilen kørte ad Ølbyvej og skulle svinge til venstre ad Ringvejen, hvor en 85-årig kvinde kom kørende mod syd. Den 85-årige stødte sammen med akutbilen, der kørte frem med meget lav fart. Der skete ingen personskade, og kun mindre materiel skade, men politiet optog rapport om uheldet.

Brand i container - Rampelyset, Roskilde

Kl. 12.25 kom et alarmopkald om brand i en container ved en beboelsesejendom på Rampelyset. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, som ikke nåede at sprede sig til andet. Ingen kom noget til, og der var ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved branden, som formodes at være startet i noget affald.

Brand i komfur - Møllevej, Borup - Køge

Kl. 15.33 kørte politi og brandvæsen til et alarmopkald om brand ved et komfur i en villa i Køge. Villaen bliver brugt som dagpleje, men alle børn og voksne kom ud af huset uden at komme noget til. Ilden var startet omkring noget pap, som blev brugt i forbindelse med, at børnene havde lavet keramik tidligere på dagen. Komfuret var formentlig blevet tændt ved en fejl efterfølgende. Ingen personer kom noget til ved branden, men køkkenet blev sodskadet.

Brand i affaldsbunke - Bækgårdsvej, Borup - Køge

Kl. 17.35 kom et 112 opkald om brand i en affalds og flisbunke i en hal på Bækgårdsvej i Borup. Det blev et længerevarende slukningsarbejde for brandvæsnet, som måtte tilkalde assistance. Politiet var færdige på stedet omkring kl. 21.30, men der fortsatte brandvæsnet deres slukningsindsats. Brandstedet skal undersøges nærmere, hvorunder det skal afklares, om der er sket brud på nogen regler i forbindelse med branden og opbevaring af affaldet.

En gang tyv..To gange tyv - Lillevangsvej, Greve

Kl. 22.58 stoppede indsatlsederen en bil på Lillevangsvej, som viste sig at have påsat stjålne nummerplader. I bilen sad to mænd på 28-årig mand fra Greve og en 26-årig mand fra Roskilde. Nummerpladerne var stjålet fra en bil ikke langt derfra, men ejeren havde endnu ikke nået at anmelde tyveriet. De to mænd blev sigtet for tyveri af nummerplader, og føreren for at for at køre uden forsikring og indregistrering. Da der lugtede af hash i bilen blev den ransaget, hvor der på den 26-årige mand blev fundet 7,20 gram hash og en peberspray, som han blev sigtet for at besidde. Betjentene sørgede for at nummerpladerne kom hjem til rette ejer. De to mænd fik lov til at gå efter afhøringen.

Kl. 23.52 var den gal igen. Politiet fik nu af vide, at der var en maskeret mand, som var gået ind på en tankstation på Lillevangsvej i Greve, hvor han fyldte lommerne med varer. Patruljen kørte til tanken, hvor de nu igen traf de to mænd. Den 26-årig kom ud af tanken lige i det betjentene nåede frem. Han havde stjålet slik for 227 kr, hvilket han erkendte. Den anden mand havde ikke stjålet noget. Slikket blev levereret tilbage, og den 26-årige sigtet for butikstyveri. De vil begge høre mere i deres sager senere.

17. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. september 2026

38-årig mand fremstilles i grundlovsforhør for flere tilfælde af vold og trusler - Knust bagrude førte til stort fund af stoffer.

16. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. september 2026

Stjålet gravemaskine fundet, motorcyklist hårdt kvæstet og dreng kørte galt på knallert uden forsikring. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. september 2026 kl. 07.00 til 16. september 2026 kl. 07.00.

15. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. september 2026

Stevnsbo sigtet for indbrud, vold, trusler og tyveri, to personer fra Stevns fremstilles for en domme efter fund af skydevåben, og mand anmeldte trusler med machete.