Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

15. september 2026 09:50

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. september 2026

Stevnsbo sigtet for indbrud, vold, trusler og tyveri, to personer fra Stevns fremstilles for en domme efter fund af skydevåben, og mand anmeldte trusler med machete.

Døgnrapport

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. september 2026 kl. 07.00 til 15. september 2026 kl. 07.00.

 

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Rådmandshaven, Roskilde
Karen Olsdatters Str., Roskilde
Savværksvej, Nykøbing Sj.

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Valnøddevej, Strøby Egede, Køge
Ellevej, Køge (forsøg)
Gørlev Landevej, Gørlev Sj.

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

 

Personbiler:

Ingen

Varebiler/lastbiler:

Ingen

Stevnsbo sigtet for indbrud, vold, trusler og tyveri - Stevns og Roskilde

Kl. 07.05 anmeldte en 54-årig kvinde, at der kl. 6 om morgenen pludselig stod en fremmed mand i hendes bryggers. Kvinden havde været ude i sin have med sin hund, da hunden reagerede, og kvinden opdagede manden. Manden spurgte efter en mand, som kvinden ikke kendte og forlod dernæst stedet. Efterfølgende opdagede kvinden, at hun manglede en mobiltelefon. 

Kl. 07.48 modtog politiet endnu en anmeldelse, og en mand, var gået ind i et hus kl. 06.45 et andet sted i Strøby Egede, hvor manden igen havde spurgt efter en mand. Beboeren, en 26-årig kvinde havde bedt den fremmede mand forlade stedet, hvilket manden efterkom. 

Kl. 08.11 modtog politiet en anmeldelse om, at samme mand nu befandt sig på en ny adresse i Strøby Egede, hvor han blev sendt væk af beboeren, en mand på 57 år. Den 38-årige ville dog ikke forlade stedet og slog på vinduerne med et træskæfte fra et haveredskab. 

Beboeren konfronterede manden, og de to mænd kom op at skændes, og den 57-årige skød den 38-årige to gange i maven med en hardball-pistol, hvorefter den 38-årige slog den 57-årige i ansigtet med en knytnæve og udtalte trusler på livet rettet mod den 57-årige.

Kl. 08.34 indfandt manden sig i Strøby Egede Center, hvor han hos en erhvervsdrivende fremstod truende, og kvinden anmeldte det til politiet umiddelbart efter at manden havde forladt stedet. 

En anden erhvervsdrivende havde også besøg af manden, og i den forbindelse forsvandt der en telefon fra stedet. Der er tale om en iPhone 14 med blåt cover og hvide hvaler. Den erhvervsdrivende genkendte manden fra en tidligere sag om tyveri.

Den 38-årige mand blev anholdt kl. 08.41 og blev sigtet for indbrud, tyveri, vold og trusler. Den 57-årige mand, der havde udsat den 38-årige for kvalificeret vold ved at skyde ham med en hardball-pistol, blev også anholdt og er sigtet for kvalificeret vold. 

Begge mænd er blevet afhørt og efterfølgende løsladt fra politistationen i Roskilde. 

Ganske kort tid efter løsladelsen af den 38-årige mand fra Strøby, blev han pågrebet i at begå butikstyveri fra en dagligvarebutik på Algade i Roskilde samt efterfølgende fra et kontor på Jernbanegade, hvorfra han stjal fire chokoladebarer til en samlet værdi af 20 kr. 

Manden blev igen anholdt og er sigtet for de nye forhold. Han er blevet afhørt og blev efterfølgende blevet løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille ham for en dommer.

Lov om arbejdsmiljø - Roskilde

Kl. 10.21 modtog politiet en anmeldelse om, at der blev udført anmeldepligtigt asbestarbejde på en byggeplads i Roskilde, uden at dette var anmeldt til Arbejdstilsynet og uden autorisation fra Erhvervsstyrelsen. Arbejdstilsynet underrettet herom.

To personer fremstilles efter fund af skydevåben og ammunition - Stevns

Tirsdag kl. 10.45 fremstilles en mand på 42 år og en kvinde på 28 år i grundlovsforhør ved retten i Roskilde efter fund af en pistol og et oversavet jagtgevær samt tilhørende ammunition på en adresse i Store-Heddinge på Stevns. De to personer blev anholdt kl. 11.36.  

Kvinde sendte svindlere væk - Nykøbing Sj, Odsherred

Kl. 13.45 blev en kvinde udsat for forsøg på svindel, da en yngre mand og kvinde bankede på hendes dør med en historie om, at der ved en fejl var blevet overført et større beløb til kvindens konto, og de var mødt op for at hjælpe med at få pengene tilbageført. Den hoppede kvinden ikke på, og hun bad dem forlade stedet, hvilket de gjorde. 

Narkobilist kørte bil i frakendelsestiden - Sydmotorvejen, Køge

Kl. 15.18 blev en 35-årigg mand fra Vejle sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han kørte mod syd på motorvejen, til trods for, at han var påvirket af cannabis. Da manden er frakendt førerretten frem til 2034, blev han både sigtet for kørsel i påvirket tilstand og i frakendelsestiden. Sagen afgøres på et senere tidspunkt. 

To 17-årige sigtet for ulovligt ophold i vandtårn - Ved Munkevænget, Store-Heddinge, Stevns

Kl. 16.01 anmeldte et vidne, at nogle unge mennesker havde skaffet sig adgang til et vandtårn, og at dette var et tilbagevendende problem, da der tidligere havde været unge i vandtårnet, som røg hash og lavede hærværk på stedet. En patrulje kom frem til vandtårnet, som de unge kunne gå op i, da døren ved en tidligere lejlighed var blevet ødelagt. Patruljen traf to unge mænd på 17 år, begge fra Store-Heddinge, som havde medbragt en øl. Der blev sigtet for ulovligt ophold, og deres pårørende blev underrettet om episoden og sigtelsen.   

Mand anmeldte trusler - Skovbo Alle, Greve

Kl. 22.24. anmeldte en 34-årig mand, at han havde været ude at køre i sin bil, og i forbindelse med kørslen følte han sig truet af en fører af et andet køretøj, der ifølge den 34-årige truede ham med en machete. En patrulje kørte hjem til mospartens adresse, og her blev en 18-årig mand anholdt og sigtet for trusler på livet. Den 18-årige forklarede, at han havde været i besiddelse af macheten, men han afviste at have truet med det. Han er blevet afhørt til sagen.

14. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. september 2026

To ulykker fik dødelig udgang, ung blev stukket med knust flaske og bilist stoppet med vanvidspromille. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. september 2026 kl. 07.00 til 11. september 2026 kl. 07.00.

11. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. september 2026

Bil beslaglagt fra vanvidsbilist, ophidset mand overfusede politiet og trusler ført til fund af narko. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. september 2026 kl. 07.00 til 11. september 2026 kl. 07.00.

10. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. september 2026

Cyklist kendte ikke højrevigepligt - Hooligans mødte op til retsmøde - Spirituskørsel med vanvidspromille