Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. december 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9. december 2025 kl. 07.00 til 10. december 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Tolskovvej, Hvalsø
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bakkedraget, Nykøbing Sj.
Ulshøjvej, Kalundborg
Søkanten, Nykøbing Sj. (forsøg)
Møllebjergvej, Ringsted
Mørkøvvej, Mørkøv
Skovvejen, Store-Heddinge (forsøg)
Trylleskov Alle, Solrød Strand
Horsevej, Køge
Rørhaven, Karlslunde (forsøg)
Syvstien, Herfølge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Åbakken, Roskilde
Frejasvej, Køge
Mand uden kørekort – Slimmingevej, Ringsted – Køge
KL. 12.50 standsede en patrulje en bil ført af en 60-årig mand fra København, hvis førerret var administrativt inddraget, da han ikke havde medvirket i en kontrollerende køreprøve efter betinget frakendelse. Manden blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Kørsel uden førerret – Karlslunde Rasteplads, Karlslunde – Greve
Kl. 16.50 blev en 35-årig kvinde fra Jystrup Midtsjælland sigtet, da hun kom kørende i en bil i sydgående retning, til trods for, at hun har kørselsforbud. Kvinden fremviste et fysisk kørekort til patruljen, som blev beslaglagt.
Kl. 17.53 kunne samme færdselspatrulje igen standse kvinden i samme bil, da hun kørte i den fra Karlslunde Rasteplads og frem mod Stationsholmen i Greve, trods kørselsforbuddet. Patruljen beslaglagde nøglen for at forhindre yderligere kørsel, og hun blev vejledt om, at videre kørsel ville resultere i en beslaglæggelse af bilen. Nøglen blev senere genudleveret til kvinden.
2 x bedrageri – Odsherred
Kl. 18.10 anmeldte en mand i 60’erne, at han havde været udsat for bedrageri. Svindlerne udgav sig for at være fra banken, og en mand kom og hentede et hævekort samt en flaske med mønter til en værdi af ca. 9000 kr. Den ældre mand beskrev manden, der afhentede hævekort og mønter som:
Mand, slank, 40-50 år og skaldet. Han var iført mørkt tøj.
Kl. 19.04 anmeldte pårørende til en mand i 90’erne, at han var blevet franarret 15.000 kr., hvoraf de 6.000 kr. var blevet hævet fra et betalingskort, som den ældre mand havde udleveret til to personer, der påstod at de var fra banken.
Politiet efterforsker anmeldelserne om bedrageri.
Narkopåvirket bilist – Køgevej, Roskilde
Kl. 03.34 blev en 27-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for narkokørsel, da han kom kørende ad Køgevej i nordøstlig retning. Manden har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |