Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. marts 2026
Stak af fra politiet, stoppet med doping i bilen og flere overfald. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. marts 2026 kl. 07.00 til 4. marts 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Mejsevej, Holbæk
Stenhusparken, Holbæk
Sløjen, Greve
Lillevangsvej, Greve
Dronning Margrethesvej, Ringsted
Wegeners Vej, Holbæk
Damager Vænge, Greve
Stenkrogen, Jyllinge, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Søndermarksvej, Roskilde
Tyveri fra køretøjer:
Personbiler:
Parkvej, Borup, Køge
Lastbil/varebil:
Agervænget, Store-Heddinge, Stevns (forsøg)
Drejøvej, Hårlev, Stevns
Tranebærvænge, Store-Heddinge, Stevns
Jordbærvænget, Store-Heddinge, Stevns (forsøg)
Sølvvænget, Hårlev, Stevns (forsøg)
Hedelyng, Køge
Sigtet for butikstyveri – Over Bølgen, Greve
Kl. 15.38 anmeldte en dagligvarebutik, at de havde stoppet en butikstyv, der havde forsøgt at forlade butikken uden at betale for de vare, han havde lagt i lommen. Ved politiets ankomst kunne den 31-årige mand, der havde begået tyveriet, i stedet forlade butikken med en sigtelse for butikstyveri.
Tre sigtelser til bilist – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde
Kl. 15.55 stoppede færdselspolitiet en 26-årig mand, der kørte med mindst 145 km/t, selvom det tilladte var 110 km/t. Da politiet havde fået ham standset, blev de ramt af kraftig lugt af hash fra bilen. Manden blev derfor sigtet efter loven om euforiserende stoffer og tildelt et klip i kørekortet samt en bøde for sin hastighedsovertrædelse. Det modtog den 26-årige ikke særlig pænt og kvitterede med at råbe ukvemsord efter betjentene, og han kunne derfor slutteligt modtage sin tredje sigtelse, inden han fik lov til at forlade stedet.
Stoppet med ulovlig doping – Slettebjergvej, Jystrup
Kl. 16.00 blev endnu en bilist stoppet. Her var der tale om en 46-årig mand, der viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Ved ransagning af hans bil blev der fundet dopingmidler samt et Viagra-lignende præparat. Efterfølgende blev hans bopæl også ransaget, hvor man igen fandt ulovlige dopingmidler. Manden blev derfor sigtet for både at køre i påvirket tilstand og være i besiddelse af ulovlige dopingmidler.
Overfald – Sankt Gertrudsstræde, Køge
Kl 16.41 fik politiet melding om, at en 14-årig dreng fra Køge var blevet opsøgt i S-toget af en gruppe andre drenge, der havde tvunget ham ud på perronen og med over i Lovparken. En patrulje kørte til området og fik øje på den 14-årige, der havde fået flere slag af en gruppe på seks-syv personer. En forbipasserende havde råbt af dem og det havde fået gruppen til at forsvinde. Politiets videre efterforskning førte frem til en anden 14-årig dreng, der kunne sættes i forbindelse med overfaldet. Han er nu afhørt til sagen.
Vold – Københavnsvej, Roskilde
Kl 16.25 blev det anmeldt, at en 31-årig mand fra Københavnsområdet var blevet overfaldet af tre mænd med slag og spark før han fik søgt inden for i en forretning i området. Mændene, der overfaldt ham, undkørte efterfølgende fra stedet i en sort bil i høj fart. Den 31-årige blev efterfølgende kørt til behandling for sine skader. Politiet undersøger nu, hvad der kan være motivet til overfaldet.
Påvirket mand i kabinescooter – Dyndetvej, Borup
Kl. 18.28 stoppede færdselspolitiet en 27-årig mand i en kabinescooter. Manden viste sig at være påvirket af både alkohol og stoffer. Han modtog derfor sigtelser for begge forhold.
Sigtet for dokumentfalsk – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand
Kl. 21.30 blev en varevogn stoppet af politiet, idet den kørte rundt på nummerplader, der ikke tilhørte den. Varevognen blev kørt af en 51-årig mand, og da nummerpladerne viste sig at være stjålet, og erkendte han, at han havde købt dem over nettet. Han blev derfor sigtet for dokumentfalsk.
Stak af fra politiet – Esbern Snaresvej, Kalundborg
Kl. 23.10 ville en patrulje stoppe en varevogn, men da de rettede henvendelse til varevognen accelererede den hurtigt fra stedet. Da de fik standset varevognen, forsøgte føreren at løbe fra stedet, men han blev hurtigt stoppet. Føreren, der var en 23-årig mand, havde intet kørekort, mens det også viste sig, at han var så påvirket af både stoffer og alkohol, at han blev indbragt til detentionen for at sove rusen ud. Efter nogle timer kunne han forlade politistationen, dog med flere sigtelser.
Mand overfaldt familiemedlem – Nykøbing Sjælland
Kl. 01.08 ringede en kvinde til politiet, da hun var blevet opsøgt af en mand, som hun havde en nær familierelation til. Manden havde herefter overfaldet kvinden, hvor han blandt andet havde forsøgt at stikke ud efter hende med en kniv. Manden løb herefter væk fra stedet, og gennem natten søgte politiet efter ham i området. Klokken 04.01 blev manden fundet og anholdt. Der skal nu tages stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |