Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 6. januar 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. januar 2025 kl. 07.00 til 6. januar 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Egebjergvej, Vig, Odsherred
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Tømmervænget, Svinninge, Holbæk
Getsøvej, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Toftegårdsvej, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Gyvelvej, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Duevej, Sjællands Odde, Odsherred
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Østre Banevej, Køge
Guldborgvej, Roskilde
Vindingevej, Roskilde
Pedersvej, Køge
Thors Kvarter, Greve
Fredag
Påvirket bilist - Sydmotorvejen, Køge
Kl 17.26 standsede politiet en 46-årig mand fra Præstø i en varebil på mistanke om, at han var påvirket. Manden blæste promillen op på væsentligt mere end det tilladte og erkendte. Han blev sigtet, taget med til udtagning af blodprøve og fik sit kørekort ombyttet med et midlertidigt kørekort.
Kørte uden kørekort - Næstvedvej, Ringsted
Kl 19.34 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 45-årig kvinde fra Ringsted. Det viste sig, at hendes kørekort var udløbet og kvinden erkendte da også, at hun havde kørt uden gyldigt kørekort.
Påvirket bilist - Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve
Kl 00.35 blev en 45-årig mand fra Sverige kontrolleret i en personbil, da han holdt ved en tankstation. Det viste sig, at han havde en alkoholpromille over det tilladte, hvilket han erkendte. Sigtet og medtaget til udtagning af blodprøve.
Narko i nattelivet - Jernbanegade, Roskilde
Kl 01.45 var politiet på kontrol i byens natteliv og blev her opmærksom på en 18-årig ung mand fra Bjæverskov. Det viste sig, at manden havde to poser med i alt 0,8 gram kokain skjult i coveret til sin mobiltelefon og han blev derfor sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer. Han ville desuden ikke oplyse, hvem han var, og derfor blev han anholdt og taget med af politiet. Han fik desuden jvf restaurationsloven et forbud mod at komme på den pågældende bar de næste to år.
Lørdag
Metalstykker fastgjort til kørebanen - Kastrupvej, Holbæk
Kl. 10.38 modtog politiet en anmeldelse fra en 25-årig kvinde, hvis bil var punkteret på to dæk i forbindelse med kørsel på Kastrupvej ved Tobjergvej Uglerup. Kvinden havde i forbindelse med punkteringen opdaget kvinden, at der var fastgjort to stykker armeringsstål, som var spidset til og boret ned i kørebanen i begge retninger, så stålet pegede op i en 45 graders vinkel, hvilket var årsag til punkteringen.
Det lykkedes kvinden at fjerne metalstykkerne, som måler ca. 1,4 cm. Patruljen fandt yderligere to steder, hvor der var boret huller i kørebanen, men ikke isat stålstykker. En anden punkteret bil holdt på stedet, og politiet kontaktede ejeren af denne bil, der oplyste, at han havde kørt på strækningen den 3. januar omkring kl. 19, og hans køretøj var ligeledes punkteret på to dæk.
Politiet vil gerne høre fra borgere, der oplysninger om de fastgjorte metalstykker på kørebanen. Kontakt os på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Interesseret køber forsøgte at stikke af med mobiltelefon - Solrød Center, Solrød Strand
Kl. 11.42 anmeldte en 54-årig mand fra Køge, at han havde haft en mobiltelefon til salg på Facebook Marketplace og at han havde aftalt at mødes med en interesseret køber i Solrød Center. Manden var mødtes med køberen, en mand, der havde fået overdraget mobiltelefonen for at se på den. Inden sælgeren fik overdraget betaling for telefonen, løb den interesserede køber fra stedet med mobiltelefonen.
Det fik han dog ikke så meget ud af, da han blev indhentet af sælgeren, der sammen med tre andre mænd fastholdt tyven og tilkaldt politiet. En patrulje kom frem til stedet. Tyven, en 26-årig mand fra København, der var påvirket, blev sigtet for tyveriet, og telefonen blev tilbageleveret til sælgeren, der ikke havde noget erstatningskrav. Den 26-årige tyv kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.
For ung fører måtte trække knallerten hjem - Adelers Alle, Fårevejle St. - Odsherred
Kl. 21.15 træf en patrulje en 14-årig dreng fra Fårevejle St., som blev truffet på en tank sammen med sin knallert. Den 14-årige har taget knallertkørekort, men da han først må køre knallert, når han er fyldt 15 år, blev nøglerne sikret, og overdraget til drengens mor, der blev orienteret om situationen samt gjort opmærksom på flere fejl på knallerten. Den 14- årige måtte trække knallerten hjem.
Anmeldelse om fyrværkeri - Jernbanevej, Holbæk
Kl. 00.00 ringede en borger ind og oplyste, at fire unge iført sort tøj fyrede fyrværkeri ud til trods for, at det kun er tilladt den 31. december og 1. januar. En patrulje kom frem til området og ledte efter de unge, men fandt ikke frem til noget. Patruljen kørte derfor videre til andre opgaver.
Beruset kvinde måtte overnatte i detentionen - Hestetorvet, Roskilde
Kl. 01.37 skabte en 67-årig kvinde fra Sverige så meget uro på en beværtning, at hun blev frihedsberøvet for at opretholde den offentlige orden. Kvinden havde forinden været højtråbende og kastet med ting på beværtningen. Kvinden var frihedsberøvet frem til næste morgen, hvor hun blev løsladt til gaden.Søndag
Butikstyv - Stationscenteret, Roskilde
Kl 14.34 blev en 67-årig svensk kvinde tilbageholdt af personalet i et supermarked. Hun havde stjålet en jakke, et par bukser, lidt tyggegummi, en læbepomade og en ost og puttet det i en stjålet taske. Personalet kunne se på deres videoovervågning, at kvinden også havde være i butikken kl 11.15 og kl 08.20 samme dag, hvor hun havde stjålet taske, tørklæde, bh, bluse, gin og et par handsker. Varerne blev leveret tilbage til butikken. Politiet sigtede kvinden for tyverierne. Der blev ikke fundet grundlag for at varetægtsfængsle hende, men hun vil senere høre fra retssystemet.
Væltede træer - Køge og Greve
Kl 20.29 blev politiet orienteret om, at et træ lå hen over Ringstedvej i Køge og spærrede den ene halvdel af vejen. En beboer i området var snarrådig og hentede sin frontlæsser og hjalp på den måde med at få træet ind til siden.
Kl 23.08 væltede et træ hen over den ene halvdel af Godsvej i Greve. To borgere i området kom til med deres kædesav og hjalp med at skære træet op, så det ikke længere var til fare for trafikken.
Flere færdselsuheld i løbet af natten
Kl 01.17 mistede en 36-årig mand fra Høje-Taastrup herredømmet over sin varebil på Vestmotorvejen ved Køge. I det sneglatte føre kørte han i grøften, og bilen væltede om på siden. Manden slap uden alvorlige skader.Kl 04.27 mistede en 25-årig mand fra Nykøbing Falster herredømmet over sin personbil på Køge Bugt Motorvejen ved Køge og ramte ind i autoværnet, hvorefter bilen så havnede i nødsporet men med snuden i den forkerte retning. Han slap også uden alvorlig personskade.
Kl 05.23 skete der et harmonikauheld, hvor to personbiler og en lastbil ramte hinanden på Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde. Der skete kun mindre materiel skade og ingen alvorlig personskade.
Kl 05.47 mistede føreren af en varebil herredømmet over køretøjet, der på Holbækmotorvejen ved Vipperød røg ud i nødsporet og lagde sig delvist hen over autoværnet. Ingen alvorlig personskade.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |