Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

7. maj 2026 10:02

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 7. maj 2026

Falsk pistol udløste udrykning, mand sigtet for offentligt at se på seksualiserende materiale af børn og to varetægtsfængslet for narkotika. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 6. maj 2026 kl. 07.00 til 7. maj 2026 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Østerled, Holbæk

Hånværkerbyen, Greve

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Søsvinget, Køge

Milehøjen, Kalundborg

Allegade, Køge

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

 

Personbil:

Stationsvej, Lejre

 

Ransagning ledte til varetægtsfængsling – Højby og Svinninge

Kl. 04.11 blev der foretaget en ransagning af en 22-årig mands bopæl i forbindelse med nogle trusler. Manden indrømmede hurtigt at være i besiddelse af en pose med piller. Det viste sig at være 205,05 gram amfetamin, der var udformet i 781 piller. Derudover fandt politiet frem til, at han havde været i besiddelse af 102 gram amfetamin og 58,95 gram blanding af amfetamin, metamfetamin og heroin i form af 272,59 gram piller, som nu var ved en anden person. Politiet fik derfor også anholdt og sigtet en 50-årig mand.

 

De to mænd blev på den bagrund fremstillet i grundlovsforhør, hvor de begge blev varetægtsfængslet.

 

Tricktyverier i Ringsted – Roskildevej, Ringsted

Kl. 9.24 anmeldte en 58-årig kvinde, at hun var kommet gående på fortovet, da en nyere, mørk personbil kørte ind foran hende. To kvinder og en mand sprang ud af bilen og spurgte hende, om hun ville købe nogle halskæder og Airpods. De satte halskæderne om halsen på hende og da hun afslog dem kørte de derfra, hvorefter hun opdagede, at de havde taget hendes egen guld halskæde.

 

Kvinden beskrev de tre som værende østeuropæiske og:

 

A: Kvinde, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt.

B: Kvinde, 40-45 år, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt.

C: Mand, 20-25 år, Kropsbygning: Almindelig.

 

Kl. 10.37 ringede endnu en kvinde til politiet og anmeldte et tricktyveri. Dagen forinden var hun blevet passet op af en udenlandsk kvinde, der havde lagt smykker rundt om halsen på hende, og dagen efter havde hun opdaget, at hun manglede en halskæde og en vielsesring.

 

Falsk pistol udløste udrykning – Stadionvej, Asnæs

Kl. 11.55 ringede en kvinde 112, efter hun havde set flere mænd køre rundt i biler og vifte med en pistollignende genstand i området ved en skole. Flere patruljer blev derfor rekvireret mod Asnæs. Den første patrulje på stedet var det lokale nærpoliti, som kunne konstatere, at der ikke var tale om en alvorlig hændelse, men derimod en gruppe på ti unge mænd i alderen 18 til 21 år, som var i gang med at filme en musikvideo, hvor de havde gjort brug af en falsk pistol. Nærbetjenten fik standset udrykningen, mens de ti mænd i klare vendinger fik fortalt det uhensigtsmæssige i at køre rundt og vifte med en falsk pistol, da det skabte megen utryghed og gjorde unødvendig brug af politiets ressourcer.

 

Sigtet for at se på seksuelt materiale af børn på bibliotek – Kirkestræde, Køge

Kl. 14.07 kontaktede personalet på et bibliotek politiet, efter de havde taget en 59-årig mand i at bruge bibliotekets computer til at se på seksualiserende materiale af børn. Manden havde forsøgt at skærme computeren, men en ansat havde alligevel opdaget det og havde herefter taget kontakt til manden og spurgt, hvad han lavede. Den 59-årig blev herefter meget utilfreds og forsøgte at forlade biblioteket. Personalet tilbageholdt manden indtil politiet ankom, hvor han blev anholdt og sigtet for besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år. Manden erkendte forholdet.

 

Narkotikapåvirket mand i færdselsuheld – Gislinge, Grevinge

Kl. 16.39 blev politiet kaldt ud til et solo-uheld, hvor en 49-årig mand havde mistet herredømmet over sin bil, hvilket resulterede i, at han var endt på en mark. Da politiet ankom til stedet blev han testet med narkometer, som viste positiv. Manden blev derfor anholdt, sigtet og taget med på hospitalet for at få udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt igen.

 

Ulovlig kniv – Gersagerparken, Greve

Kl. 20.24 blev en 37-årig mand sigtet for at være i besiddelse af en ulovlig kniv. Manden erkendte forholdet.

 

Sigtet for hæleri – Haslevej, Ringsted

Kl. 20.37 blev en 34-årig mand sigtet for hæleri, da en stjålen trailer var forsøgt indregistreret i hans navn. Traileren stod på mandens adresse, men han nægtede forholdet og fortalte, at han havde købt den lovligt.

 

Vidner søges i sag om peberspray i Netto – Fasanvej, Køge

Kl. 20.45 indfandt flere unge mænd sig i en Netto, hvor de begyndte at sprøjte peberspray ud i butikken, som flere personer blev påvirket af det.

 

Mændene forsvandt herefter fra stedet i ukendt retning, og politiet vil derfor gerne høre fra eventuelle vidner, der har set en 6-7 unge mænd forlade Netto på Fasanvej i Køge i tidsrummet 20.30 til 20.50. Mændene blev beskrevet som mellem 16-26 år og med mørkt hår.

 

Flere sigtelser i færdselskontrol – Greve Centervej og Karlslunde rastepladser øst og vest

Sammen med elever fra Politiskolen var færdselspolitiet på kontrol i Greve og Karlslunde, hvilket resulterede i følgende sager:

 

14 x Ej medbragt kørekort

3 x Narkokørsel

1 x Spirituskørsel

1 x Lov om euforiserende stoffer besiddelse

3 x Kørsel uden førerret

1 x Kørsel i frakendelsestiden

2 x Oplysningspligt

3 x Manglende sele

2 x Fejl og mangler

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

6. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 6. maj 2026

Brand i skib i Køge, mand fængslet for salg af hash og to anholdt for gaderøveri i Holbæk - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 5. maj 2026 kl. 07.00 til 6. maj 2026 kl. 07.00.

5. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. maj 2026

Syv varebiler udsat for indbrud, mand mistede guldsmykke ved tricktyveri og politiets udlændingeafdeling gennemførte kontrol.

4. maj 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. maj 2026

Kraftig brand i Ringsted og flere sager om vanvidskørsel - læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1. maj 2026 kl. 07.00 til 4. maj 2026 kl. 07.00.